
Så er Drachmann-Kvartetten klar igen
26. juli 2016 - kl. 7:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Draghmann-Kvartten, som består af ægteparrene Ann-Marie Gabrielsson og Jesper Hegaard samt Birgit og Poul Bernth, har nu sluttet deres lille ferie og er nu klar igen.
På onsdag den 27. juli kl. 20 præsenterer kvartetten et program, der har titlen ”I Drachmanns fodspor”. I løbet af aftenen vil publikum blive præsenteret for tekster af og beretninger om digtere, som selv regnende sig for lærlinge af Drachmann. hvilket var en udfordring for samtidens litteraturparnas, som helst ville, at den store digter forblev i glemmebogen og absolut ikke havde brug for bekendende lærlinge.
Programmet omhandler foruden Drachmann Nis Petersen, Hans Hartvig Seedorff og Tom Kristensen.
I løbet af aftenen vil Birgit og Poul Bernth, Ann-Marie Gabrielsson, og Jesper Hegaard præsentere både muntre og mere alvorlige eksempler på de fire digteres arbejder.
Der har også i sommer været stor interesse for disse aftner, så det vil være en god idé at benytte sig af forsalget Billetter á 150 kr. kan købes i huset i åbningstiden eller bestilles på mail holger@gabrielsson.dk, og der vil også være billetter til salg ved indgangen..
Torsdag klokken 12 er der causeri i haven. Her vil Poul Bernth fortælle om ”Drachmann og Vendsyssel”, og næste tirsdag fortæller Birgit Bernth om ”Drachmann og damerne”. Det koster 20 kr. + billet til Drachmanns Hus at overvære causerierne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så er Drachmann-Kvartetten klar igen' til en bekendt