To nye Skagen Ambassadører udnævnt

Foto: Frederikshavn Kommune.

To nye Skagen Ambassadører udnævnt

9. august 2016 - kl. 7:23 - af

Frederikshavn Kommune: To nye ambassadører udnævnt til at promovere Skagen i hele verden.

Erhvervskvinden Christina Sørensen Lotter og operasangeren Jens-Christian Wandt trådte forleden officielt ind i rollen som Skagen Ambassadører. De to nye ambassadører blev i fredag formiddag udnævnt på Grenen, som hvert år tiltrækker tæt på 2 mio. besøgende fra hele verden.

Himlen var blå og (næsten) skyfri. Solens stråler gnistrede som diamanter i de to have, der mødes ud for Skagens spids. Der var smil på læberne. Og stemningen var i top, da Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune, i dag udnævnte erhvervskvinden Christina Sørensen Lotter og operasangeren Jens-Christian Wandt som Skagen Ambassadører.

”Det var stor glæde og ære for mig at udnævne de to nye Skagen Ambassadører. De er begge dedikerede ambassadører for Skagen, som de holder så meget af, og for de erhvervsmæssige og kulturelle interesser, der er særlige for Skagen. Promoveringen af Skagens driftige virksomheder, havnen, naturen og unikke kulturelle herligheder er afgørende vigtige for, at Skagen udvikler sig, at her er vækst, arbejdspladser og liv hele året rundt. Her spiller Skagen Ambassadørerne en vigtig rolle”, siger borgmester Birgit S. Hansen.

Turen ud til Grenen tog gæsterne med ”Sandormen”. De nyslåede ambassadører fik efter udnævnelsen overrakt hvert et diplom som bevis for deres nye hverv.

Fakta
I 1994 udnævnte Skagen Kommunes daværende borgmester Kurt Kirkedal Jensen de første Skagen Ambassadører. En tradition, som Frederikshavn Kommune har ført videre efter kommunesammenlægningen i 2007.
Fælles for Skagen Ambassadørerne er, at de har en relation og en kærlighed til Skagen, og at de i deres virke promoverer Skagen nationalt og globalt for dermed at medvirke til at placere et af Danmarks største og mest kendte brands på verdenskortet og fremme Skagens erhvervsmæssige interesser ude i verden.
Ambassadørkorpset består af følgende 8 Skagen Ambassadører:
Christina Sørensen Lotter, Jens-Christian Wandt, Ellinor Sæther, Tavs Jensen Vagnby, René Ludvigsen, Friis Arne Petersen, John Madsen og Frank Uhrenholt.
Poul Svanholm, der indtil for nylig var Skagen Ambassadør, har valgt at trække sig tilbage på grund af alder.

De nyudnævnte Skagen Ambassadører:

Erhvervskvinde og bestyrelsesmedlem Christina Sørensen Lotter er direktør i ejerskabet af OKE Skagen Aps – en 80 år gammel fiskekutter, erhvervet i 1988 af Christina Sørensen Lotters far, erhvervsmanden Jørgen Philip-Sørensen. Han renoverede kutteren og benyttede den som familiens private fritidsbåd. Christina Sørensen Lotter donerede på vegne af familien den 3. juni 2016 OKE som ambassadørbåd for virksomheder og interessenter med tilknytning til Skagen Havn.

Den prisbelønnede tenor Jens-Christian Wandt har sunget over det meste af Europa, i Australien og USA, og han har indspillet flere album – heriblandt Danske Sange, Jul i Skagen og Sommer i Skagen. Han optræder også i rollen som konferencier, skribent, debattør, programvært, arrangør og kulturambassadør. Og han går gerne alternative veje for at fremme kulturen – han er bl.a. arrangør og initiativtager til den årlige tilbagevendende begivenhed ”Verdensballetten”, hvor han sammen med The Royal Ballet of London præsenterer ballet og opera ved Den Tilsandede Kirke i Skagen og andre spektakulære steder i Danmark i juli måned.  

En kommentar til “To nye Skagen Ambassadører udnævnt” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “To nye Skagen Ambassadører udnævnt”

  • Kurt Kirkedal Jensen

    Stort tillykke med udnævnelserne. Det er glædeligt at kommunen fortsætter traditionen. Også glædeligt at læse Phillip Sørensens datter er udnævnt. Phillip var Skagens første ambassadør og han, sammen med de senere udnævnte ambassadører, har gennem årene gjort et stort stykke arbejde for Skagen.
    Tak til Poul Svanholm som jeg forstår har valgt at stoppe. Poul var Skagen ambassadør nr. 2 og har været med i mange år.
    Jeg ved ikke om kriterierne for at blive valgt er de samme som dengang, men hvis, vil jeg lige præcisere dem.
    1. De skal have tilknytning til, og holde af Skagen.
    2. De skal operere erhversmæssigt på den internationale scene.
    3. De skal arbejde gratis for Skagen i den tid de er ambassadører.
    Det er flot at så aktive travle mennesker vil gøre det for vores kommune.
    God arbejdslyst!

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'To nye Skagen Ambassadører udnævnt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger