
Ålbæk piger tager til Norge
24. august 2016 - kl. 8:47 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ålbæk Håndbold Klubs to U14 pige hold, tager tidligt fredag afsted på håndbold cup til Norge. De to hold består henholdsvis af spillere født i 2002 og 2003/04, og med 11 spillere på hver hold samt 5 ledere, skal de deltage i “Dyreparkens Håndballfestival” der afholdes i Kristiansand.
Tidligere hed cuppen “Kardemomme-Cup” og Ålbæk HK havde gennem 90´erne mange hold med på denne cup. Seneste man var på cuppen er dog 19 år siden, og man stoppede fordi det næsten kun var nordjyske hold man mødte. Dette bliver ikke tilfældet i år, hvor Ålbæk deltager i Jenter 13 og Jenter 14, og bliver eneste danske hold ud af i alt 388 deltagende hold.
Cuppen byder som tidligere på gratis adgang til Dyreparken og Kardemomme By samt friluftskoncert lørdag aften med et i Norge populære boyband.
Det er første gang de to hold deltager i cup i udlandet, men der planlægges ligeledes en skandinavisk cup næste år og en lidt længere tur sydpå om knap 2 år.
Spillerne har lavet bankospil og forældrene været hjælpere til Aalbæk Sjøw og Firmajulefrokosten, og det betydet at spillerne kommer afsted til blot 1/3 af de faktiske omkostninger.
Spillerne er tilbage i Ålbæk søndag aften og forhåbentlig med en masse gode oplevelser i bagagen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ålbæk piger tager til Norge' til en bekendt