
Arkivfoto.
Skagen Havn ser frem til krydstogtrekorder både i 2017 og 2018
27. september 2016 - kl. 13:16 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I 2017 sætter Skagen Havn rekord med 31 anløb og godt 39.000 krydstogtgæster. En passagerrekord der allerede bliver overgået i 2018, hvor der foreløbigt er anmeldt 28 anløb med hele 59.000 gæster.
Krydstogtsæson 2017 bliver den hidtil største i Skagen. Skagen Havn har modtaget bookinger af hele 31 krydstogtanløb med godt 39.000 gæster til 2017. Det svarer til en stigning i antal anløb i forhold til 2016 på over 100 procent, i det sæson 2016 bød på 13 krydstogtanløb. Måler man på gæsteantallet, så er der tale om en stigning på over 300 procent fra knap 11.000 gæster i 2016 til de 39.239 i 2017.
- Det er meget glædeligt, og vi kan nu for alvor se effekten af den nye krydstogtkaj i Skagen, som vi indviede i 2015. Samtidig ser vi det som et resultat af vores løbende arbejde med destinationsudvikling i tæt samarbejde med Turisthus Nord og vores krydstogtnetværk – Cruise Skagen, siger havnedirektør Willy B. Hansen.
Willy B. Hansen og Cruise Manager i Cruise Skagen Anne Sofie Rønne Jensen er netop vendt hjem fra en krydstogtmesse på Tenerife, der også gav virkelig gode resultater for sæson 2018. Her er der indtil videre allerede anmeldt 28 krydstogtanløb med over 58.000 gæster, og der forventes endnu flere anløb.
- Krydstogtrederierne begynder nu at placere anløb af større og større skibe i Skagen, og vi er meget begejstrede og glade for den tillid, som rederierne på denne måde viser både Skagen Havn og Skagen by. Der er ingen tvivl om, at den øgede volumen vil få en meget positiv effekt ikke bare for Skagen, men også for hele vores kommune, tilføjer Willy B. Hansen.
5 kommentarer til “Skagen Havn ser frem til krydstogtrekorder både i 2017 og 2018” under annoncerne.
Hej Dan,
Skagboerne er rigtig gode til at tage alting med et smil, og man må så håbe, at turisterne har det på samme måde.
Hvor er det dejligt så mange mennesker, fra nær og fjern, ønsker at besøge vores by. Det er rigtigt at der kan være mange mennesker i midtbyen et par uger i højsæsonen men mon ikke hvis vi med et smil gør en lille indsats kan give de fleste af vores gæster en god oplevelse. 🙂 Glæder mig allerede til næste år.
Det er da rigtigt, at den lille by Skagen af og til ligner et overbefolket Hongkong (gavner det turismen generelt), men spørgsmålet er, om de forretningsdrivendes indtjening øges. Hvor går guldet hen, og hvor går affaldet hen fra alle disse skibe. Og er der grænser for vækst.
Ja Helle det er et pluds for vores by MEN
JEg tror du skal bruge din vinter til at lave en undersøgelse hos byens forretninger og spørge hvordan har besøgene været i 2016 fra skibene. JEg tror at du herefter vil acc. åbningstider der er.
Krydstogtsbesøgene er guld værd for vores by.
Er butikkerne i Skagen klar til at rette åbningstiderne ind efter dette? Man må antage, at der bliver lagt en del penge i byen.