
Arkivfoto.
Det er politisk upopulært at prioritere asfalt!
3. oktober 2016 - kl. 11:58 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I Venstre glæder vi os over, at vi i budget 2017 har fået vores budgetpartnere til at forstå alvoren i, at vi faktisk slider på vores vej kapital. Selvom der ikke blev afsat midler til konkrete asfaltopgaver i budgettet, som vi i Venstre havde ønsket, bliver der nu sat fokus på en fælles kommunale indkøbsaftaler på asfaltområdet, for at opnå det bedst mulige pristilbud På den måde kan vi, i hvet fald, få mere for pengene, siger Lars Møller fra Venstre og formand for teknisk udvalg.
I Venstre er vi meget bevist om, at det generelt, er upopulært at prioritere asfalt. Kommunen har mange andre borgernære opgaver, hvor vi skal finde reduktioner – og det bekymrer, meget naturligt den enkelte borger – og dermed nedprioriteres asfalt oftest af os politiker, siger Pia Karlsen (V), medlem af teknisk udvalg.
Vi synes dog, at det er vigtigt at gøre vores borger opmærksom på, at vi også slider på vores kommunale veje. En af de kommunal ”ydelser”, som vi alle, stort set, anvender hver eneste dag, siger Pia Karlsen.
For at holde vej kapitalen intakt, skal vi helst afsætte kr 30 mio i budgettet hvert år – derfor har det på sigt en stor kommunal økonomisk betydning, når vi kun vælger at afsætte kr 20 mio om året til vejvedligeholdelse. Det giver jo et årligt efterslæb på kr 10 mio. På sigt, vil den manglende prioritering, naturligvis få stor betydning for vores borger. Både ved ved den øgede omkostning der kommer, når vejene, ofte meget sent i forløbet, SKAL sættes i stand – men i høj grad også ved de skader og gener, der opstår for borgerne (trafikanterne), når vejene på grund af manglende vedligehold bliver lidt for ”risikofyldte” at køre på, siger Lars Møller.
Vi har i teknisk udvalg, arbejdet sådan, at vi har prioriteret de mest trafikerede veje. De øvrige veje, som oftest anvendes af de blødeste trafikanter f.eks vores skoleelever, er mange steder efterhånden i en elendig forfatning på grund af slidtage. Vi sørger naturligvis for at lappe de største huller, som vi løbende bliver bekendt med, opstår rundt omkring. Det er dog langt fra den mest optimale løsning.
Vi burde langt flere steder, af hensyn til kommunens fremtidige økonomi, lægge nyt slidlag – det er nu engang den bedste løsning, for at imødegå flere skader. Desuden er veje med nyt slidlag vedligeholdelsesfrie i 10-12 år. Det er sund økonomi for kommune, afslutter Lars Møller og Pia Karlsen.
En kommentar til “Det er politisk upopulært at prioritere asfalt!” under annoncerne.
Jeg undrer mig over, hvorfor Venstre føler at de dagligt skal kommentere, hvad de mener at de har fået indflydelse på ifm. den økonomiske aftale, de har indgået med de fleste medlemmer af byrådet.
Jeg er ikke i tvivl om, at også andre partier i byrådet har sagt god for de penge, som er afsat til f.eks asfalt og andre anlægsudgifter.
Hvis de ikke havde følt, at der burde afsættes penge til disse opgaver, var det nemlig aldrig blevet til noget.
For i det siddende byråd, er der ikke et behov for at lytte til Venstre.
Men at de afsætter penge til de opgaver, betyder kun at de også kan tænke, og at de gerne vil føre en nødvendig stram økonomisk.
Noget som Venstre ikke gjorde, da de sad med magten i byrådet.