
Susanne og Charlotte, fra Laurentius Skagen, serverede chokoladefondue.
55 deltog i kvindearrangement på Kappelborg
4. oktober 2016 - kl. 7:18 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I torsdags havde Nordjyske Bank inviteret til “Kvindeaften” på Kulturhus Kappelborg.
55 kvinder i alderen 30 – 60 år tog i mod invitationen. De fleste kunder i Nordjyske Bank.
“Vi startede med et indlæg af vores Pensionsrådgiver Susanne Haastrup, der fortalte om kvinder og pension, arv og testamente – der var fin spørgelyst, da det er et meget aktuelt emne, mange har brug for mere information om, fortæller Souschef i Nordjyske Bank Skagen, Susanne Holst.
Under indlægget satte Didde og Jesper Winter fra Skagen Fiskerestaurant en lækker lille buffet op – så efter foredrag fik alle stillet tørst og sult.
De søde piger, Susanne og Charlotte, fra Laurentius Skagen, havde lavet en fin stand med et udvalg af deres køkkengrej. De serverede chokoladefondue, som vakte stor begejstring hos alle.
Efter maver og gane var tilfredsstillet var der gjort klar til et flot modeshow ved Bettina Ifversen, Fleurie og De Lux. Her viste 5 lokale modeller spritnye efterårsnyheder, hvoraf Bettina netop havde hjembragt en del fra Paris.
” Vi er superglade for at så mange bakkede op om arrangementet, og jeg er sikker på at alle havde en rigtig god aften på Kappelborg ” slutter Susanne Holst.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '55 deltog i kvindearrangement på Kappelborg' til en bekendt