Bevillinger til værdig ældrepleje

Bevillinger til værdig ældrepleje

4. oktober 2016 - kl. 6:36 - af

Socialudvalget skal på udvalgets kommende møde i dag, den 4. oktober, drøfte og tage stilling til et par punkt, som vedrører bevillinger til værdig ældrepleje 2016.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 er der afsat en pulje på 1,0 mia. til ældreområdet til en mere værdig ældrepleje. Frederikshavn Kommunes andel af puljen udgør 13.752.000 kr. Midlerne tildeles for et år ad gangen. Frederikshavn Kommune modtog den 16. august svar fra ministeriet om, at kommunens ansøgning for indeværende år er imødekommet.

Ifølge bevillingsreglerne må der ikke afholdes udgifter, uden at der er bevillingsmæssig dækning. Socialudvalget skal derfor fremsende anmodning til Økonomiudvalget om, at de modtagne puljemidler bevillingsmæssigt placeres under Socialudvalgets budgetområde. Initiativerne behandles og godkendes i Socialudvalget og tager afsæt i den udarbejdede Værdighedspolitik samt indsendte redegørelse for bevillingens anvendelse. Der skal ved årets udgang indsendes regnskab til Sundheds- og Ældreministeriet.

Social og Sundhedsdirektøren indstiller forud for mødet, at Socialudvalget anmoder Økonomiudvalget om en bevilling 13.752.000 kr. Bevillingen finansieres af tilsvarende beløb modtaget fra Sundheds- og Ældreministeriet, som netop er betinget af, at midlerne anvendes til de ansøgte formål.

I samme åndedrag og i forlængelse af en tidligere orientering om anvendelsen af midlerne i 2017, som var en del af Socialudvalgets budgetoplæg for 2017, er der på dagsordenen tillige det administrative oplæg til anvendelse i 2016. Oplægget er væsentligst udarbejdet med afsæt i materialet fra budgetbehandlingen 2017.

Materialet gennemgås mere detaljeret på mødet. Sagen sendes til høring i Ældrerådet, som forventes at tage orienteringen til efterretning, hvorefter dette råd bliver inddraget i det videre forløb.

I kommunens værdighedspolitik er det overordnede fokus på en strategi om, at borgere i højere grad skal være uafhængige af kommunen – ”dem, der kan selv, skal selv”.

Noget af det, der søges fremmet i værdighedspolitikken er bl.a. etablering af nyt dagtilbud til demente, mobilitet i ældreplejen, tilbud til udadreagerende demente, opgradering af aflastningspladser på Kastaniegården (demenssikring, træningssal m.v.)., pulje til de allersvageste samt fastholdelse af serviceniveauet.

 

Hvis man ønsker at læse nærmere om planerne, kan dette link benyttes

http://frederikshavn.dk/meetings/Socialudvalget%20(%C3%85ben)/2016/04-10-16/0Dagsorden%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

og derefter scrolle til side 91.

 

Tekst af Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bevillinger til værdig ældrepleje' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger