Endnu en succes for “TREC på toppen”

13-årige Solvej Asmussen fra Aalbæk Råbjerg Rideklub på Beuche OX , som venter i spænding på at komme på banen.

Endnu en succes for “TREC på toppen”

8. oktober 2016 - kl. 6:34 - af

Ridestævnet  ” TREC på toppen” lørdag den 24. september var endnu engang begunstiget af vejrguderne, med det dejligste solskinsvejr hele dagen.

De sytten ekvipager gennemførte alle det krævende terrænridt på 11,3 km, de fleste på idealtiden  med præcis 9 km i timen på 1 time og 18 minutter. Juniorerne skulle være tilbage inden 1 time og 50 minutter, og det nåede de i god tid.

Gangartstesten gik meget bedre end sidste år. Det var tydeligt, at rytterne havde øvet sig i at ride en langsom kontrolleret galop, som det lykkedes mange at bibeholde helt til målstregen uden at falde i trav og få minuspoint.

Derefter handlede det om at klare otte forhindringer. Mange af ekvipagerne var gengangere fra tidligere års stævner, og  man havde øvet sig siden sidst. Den nye forhindring bestod i at ride galop eller trav i et ottetal omkring to tønder med tøjlen i en hånd, hvilket lader sig gøre, hvis hesten kan styres med rytterens ben alene. Det var svært, og klubbens egne to 10- årige juniorer vil øve sig på det til næste år.

Vinderen af klasse 1 blev Karin Leer fra Aalbæk Råbjerg Rideklub på Faustino  med 96,25 point. Nr. 2 blev Anja Sørensen fra Vestjysk Sports og Terrænrideklub ( VEST) på Master med 87,75 point. Nr. 3 blev Alice Poulsen fra Bjergby Rideklub på Gipsy med 81,94 point. Vinderen af klasse 2 for juniorer blev Louise Henriksen fra Han Herreds Hestesportsklub på Ditte med 87,06 point.

Som det fremgår af resultatlisten kommer rytterne langvejs fra. Der deltog seks rytterne fra VEST klubben, de kom fra Skive, Spøttrup og Thyholm og havde altså  over tre times køretur hver vej. De fleste har deltaget tidligere i TREC på toppen, og de er begejstrede og vil gerne komme igen. Derimod glimrede samtlige rideklubber i Frederikshavn kommune med deres fravær, altså lige bortset fra os selv, som kunne stille med to senior og tre junior ryttere.

Interessen for TREC vokser i hele Europa efter den oprindelige begyndelse som led i erhversuddannelsen af franske rideguider. Det er nu også blevet en sportsdiciplin både i Dansk Rideforbund og Dansk Islandshesteforening, måske kan det får nordøstjyderne til at vågne op.

Det var sjette gang vi i Aalbæk Råbjerg Rideklub afholdt stævnet som breddeaktivitet, hvor der ikke som i det internationale FiteTREC stilles krav om at finde vej med kort og kompas, ligesom rytteren ikke behøver rytterlicens men blot skal være medlem af en klub. Det er  virkelig udfordrende og sjovt af deltage i. Med Tordenskjold in mente: ” Hvad dælen nøler I efter”

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger