Glad og tilfreds efter vellykket og positivt Ministerbesøg

Pia Karlsen sammen med Troels Lund Poulsen på vej ud fra FF´s fabrik.

Glad og tilfreds efter vellykket og positivt Ministerbesøg

11. oktober 2016 - kl. 11:32 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg, angående ministerbesøget i Skagen i går, fra Pia Karlsen:

Besøget i Fr.havn og Skagen mandag den 10. oktober af vores 2 ministrer Troels Lund Poulsen og Hans Chr. Schmidt samt Venstres gruppeformand Søren Gade begyndte lidt anderledes end forventet, idet jeg søndag desværre modtog afbud fra Hans Chr. Schmidt. Transportministeren var pga sygdom i familien nødsaget til at være andet sted mandag – hvilket naturligvis var helt forståeligt. Til gengæld lovede de  et erstatningsbesøg i nær fremtid, når der igen kunne findes et ”hul” i kalenderen hos både Hans Chr. Schmidt og Søren Gade.

Ovenstående var også den eneste skygge over dagens arrangement, som jeg vil betegne som meget vellykket.

Dagen startede på Fr.havn Havn, hvor Havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen og bestyrelsesmedlem Anders Broholm tog godt imod os. Over en kop kaffe fik vi en flot præsentation af havneudvidelsen og  en drøftelse af Havneloven, bla. ift. finansieringsmuligheder ved lånehjemtagning for kommunale selvstyrehavne kontra A/S Havne. I Frederikshavn blev der også lejlighed til en kort rundvisning hos Vestergaard Marine Service, hvor Morten Vestergaard satte montørskatteordning på dagsorden. Den har stor betydning ift de danske virksomheders konkurrenceevne på det internationale marked. Ministeren var meget opmærksom på netop denne udfordring og kunne fortælle os, at det er et af de områder, der drøftes ikke mindst i det netop nedsatte vækstteam for Det Blå Danmark, hvor bl.a Direktør Christina Ørskov fra Frederikshavn er udpeget som medlem.

Turen gik herefter til Skagen, og selv om det havde været fristende, var det rent faktisk ikke planlagt, at en stor lastbil med 2 gravemaskiner, på vej ud af Fr.havn, fik lagt sig i front foran ministerens bil. Rent faktisk lykkedes det først både ministerbil og mig selv, at passerer vogntoget, da vi nåede 2+1 vejen på Hulsig Hede.   En oplevelse, der blev det helt perfekte oplæg, da jeg skulle byde velkommen ved mødet i Skagen med erhvervsleder fra ikke mindre end 9 større virksomheder.

Gæsterne fra Christiansborg fik på mødet – uden tvivl – ”noget” med hjem.  Der var mange gode drøftelser bl.a. om:

  • PSO afgift, noget som ministeren gav udtryk for, der blev arbejdet intenst med at få afskaffet – hvilket, alene for virksomhederne i Skagen ville kunne ses en effekt på mellem 5-8 mio af.
  • EU programmer, der understøtter udvikling i relation til fiskeriet – f.eks EHFF programmet til fiskeriudvikling i Danmark. Det fungerer ikke optimalt, hvilket f.eks kunne løses med en revurdering af den danske fortolkning og implementering af et program, der understøtter behovet for udvikling, særligt i relation til infrastruktur udvikling.
  • Arbejdskraft- og bosætningsproblematikken
  • Beredskab og politi
  • Flere uddannelsesinstitutioner tættere på de virksomheder, som har brug for arbejdskraften
  • Fødevarestyrelsens tolkning af biproduktforordningen

Det ”stærkeste” var dog, at de fremmødte virksomheder, i den grad gav udtryk for infrastrukturens betydning for fortsat vækstpotentiale. Den store eksportmængde ud af Skagen samt leverancer af råvarer ind i Skagen, er en daglig udfordring for virksomhederne i Skagen. Vi taler om 150-200 vogntog ind og ud af Skagen hver uge – alene fra de virksomheder, der i dag deltog på mødet.

Selv om Hans Chr. Schmidt ikke var med i dag, føler jeg mig ganske tryg ved, at budskabet om behov for udvidelsen af Hovedvej 40 – Skagen/Aalbæk, når med mine 2 Venstre kollegaer tilbage til såvel Transportministeren som Christiansborg.

Venstre kan ikke alene sætte dagsorden for en udvidelse, men jeg har bemærket, at andre fremtrædende FT politikere fra både Socialdemokraterne og Liberal Alliance for ganske nyligt, har været ude og ”slå et slag” for den vejudvidelse, så det må kan da kun være et spørgsmål om kort tid før de, med et bredt flertal, finder de  50-60 mio, den investering trods alt ”kun” står i.

Venstre i Skagen sendte i hvert fald som afslutning på det offentlige møde, der var indbudt til på Skagen Skipperskole, ikke færre end 5935 underskrifter ( se video herunder ) for en udvidelse af hovedvejen, med politikerne hjem.

Jeg håber og tror, at såvel underskrifter, besøget i dag og de mange andre tiltag fra såvel det lokale erhverv som andre politiker og borgmester samlet set gør vores politiker tilstrækkelig bevidst om, at vi har brug for den vej – til gengæld vil vi så kunne være med til at skabe yderligere vækst i Danmark.

Mh

Pia Karlsen

Byrådsmedlem (V)

Deltagere i dagens program i Skagen:

  • Skagen Havn v/ Havnedirektør Willy B.Hansen
  • FF Skagen v/ direktør Johannes Paalsson og bestyrelsesformand Jens Borup
  • Karstensens skibsværft v/ direktør Knud Degn
  • Skagerak Pelagic v/direktør Peter Kongerslev
  • Prime Ocean v/direktør Niels Normann
  • Skagen Cementstøberi v/direktør Jens Jørgen Nielsen
  • Turisthus Nord v/direktør Rene Zeeberg
  • Skagen Skipperskole v/ forstander Anders Andersen
  • Skagen Erhvervsforening v/formand Allan Kastor Andersen
  • Erhvervshus Nord v/direktør Niels Christensen
  • Jytte Nimand Høyrup Byrådsmedlem, borgmesterkandidat
  • Henrik Buchhave, Regionsrådsmedlem, FT kandidat
  • Jørgen Fink Pedersen, formand Venstre Skagen
  • Pia Karlsen Byrådsmedlem

Video: Kurt V. Jensen ( Silverstar Video )

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Glad og tilfreds efter vellykket og positivt Ministerbesøg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger