
Vejen banes for LiDL i Skagen
3. november 2016 - kl. 6:18 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
På det seneste møde i Plan- og Miljøudvalget var etableringen af en ny LiDL dagligvarebutik på Chr. X’s Vej til debat som opfølgning på foroffentlighedsfase herom.
Kommunaldirektøren havde indstille, at der udarbejdes forslag til tillæg til kommuneplan og lokalplan, som skaber de ønskede muligheder. Indkomne synspunkter og bemærkninger vil indgå i det videre arbejde. Indstillingen blev tiltrådt.
Plan- og Miljøudvalget blev på mødet den 3. november 2015 præsenteret for LiDL´s forespørgsel om muligheden for at etablere en dagligvarebutik på ca. 1200 m2 på Chr. X´s Vej i Skagen. På baggrund af udvalgets bemærkninger til bl.a. butikkens udtryk mod hovedlandevejen præsenterede Centret på mødet den 3. maj 2016 dagligvarekædens reviderede projektforslag, der omhandlede en butik på ca. 1400 m2.
Hvor det tidligere projekt forudsatte nedrivning af tre boliger vest for den tidligere dagligvarebutik (Chr. X vej 53, 55a og 57), samt én bolig øst for (nr. 47), forudsatte det reviderede projekt nedrivning af yderligere én bolig vest for den tidligere butik (Chr. X Vej 59a).
Idet den ønskede butiksstørrelse overstiger de 1000 m2, som Kommuneplanen skaber mulighed for det pågældende sted, forudsætter LiDL´s projektforslag – foruden udarbejdelse af lokalplan – en ændring af Kommuneplanens detailhandelsbestemmelser.
Tekst af Per Rye
7 kommentarer til “Vejen banes for LiDL i Skagen” under annoncerne.
Det er vel op til LIDL selv at afgøre, om de vil forsøge sig i Skagen. Skulle det gå galt kan den måske kommende tomme bygning umuligt være grimmere end den nuværende gamle tankstation/værksted.
De skal bare sørge for ordentlige parkeringsforhold, så skal kunderne nok komme, da deres sortiment er OK.
Personligt nægter jeg af princip at betale for parkering, og handler derfor altid i butikker, der tilbyder dette. Såfremt alle have samme indstilling, var vi hurtigt fri for dette uvæsen, som betalingsparkering har udviklet sig til.
Med hensyn til KIWI´s manglende salg, så tror jeg simpelthen, at de var gemt for godt væk. Netto og den kommende LIDL er bedre placeret. Man kan undgå at komme helt ned i “hvepseboet” – især gældende om sommeren.
Angående betaling for parkering så skyldes det vist alene at et flertal i byrådet (og jeg tror ikke det er dem fra Skagen) har besluttet at sådan skal det nu engang være.
Mon ikke ikke Netto flytter ind.
At få Lidl til Skagen vil være super.
Vi lægger meget af vores indkøb i den lokale Lidl her i Århus da de har mange gode vare til fornuftige priser. Vi har heller ikke taget dem i at have forkerte priser når der skal betales modsat Føtex.
Er vi kørende handler vi altid i Aldi da der er gratis parkering. Nægter simpelthen at skulle betale P-afgift for at handle hos Fakta eller Brugsen.
Ang. P-afgift er man nogle gange i tvivl om man er i Tyskland eller Skagen for man kan snart ikke parkere nogen steder uden at skulle betale afgift. Fatter ikke i skagboer vil finde jer i det.
Mvh
En familie der besøger Skagen flere gange om året.
Stop nu galskaben.Det kommer til at gå med Lidl som det gik med Kiwi, og så har vi 2 tomme bygninger som ingen kan bruge.
Ja det ville nemlig blive godt, også bruge det område på Chr. X’s Vej til P- pladser, som vi i den grad mangler.
Jeg mener at have hørt, at KIWI lukker. Var det så ikke en idé at LiDL overtog disse lokaler, fremfor at de blot kommer til at tomme? Og i stedet for at rive 4-5 bygninger ned.