
Pølsevogn ved Skagen Station
7. november 2016 - kl. 6:40 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det kan være en ”mangfoldig butik”, de kommunale politikere fra tid til anden skal tage vare på. Således også for medlemmerne af Teknisk Udvalg, der på dagsorden i dag den 7. november har dette punkt på: ”Stadetilladelse for pølsevogn ved Skagen Station”.
Center for Teknik og Miljø har modtaget ansøgning vedr. stadeplads for pølsevogn ved Skagen Station.
Der har på det pågældende sted været stadeplads for pølsevogn indtil 1999, hvor den daværende stadeholder ikke ønskede at forlænge lejeaftale. Stadepladsen er efterfølgende forsøgt udbudt, men der har ikke været interesse for at leje stadepladsen.
Den kommunale forvaltning anbefaler, at den ledige stadebevilling opslås ledig, inden en evt. tilladelse (bevilling) gives, så alle derved har mulighed for at søge den ledige bevilling.
Det påpeges, at i henhold til “Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.” har en person, der på grund af handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, fortrinsadgang ved f.eks. bevilling til stadepladser, hvis vedkommende er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere.
Kommunaldirektøren indstiller forud for mødet, at den ledige stadepladsbevilling opslås ledig.
Tekst af Per Rye
4 kommentarer til “Pølsevogn ved Skagen Station” under annoncerne.

















Jeg vil gerne låne din nej-hat Karin. Kun et øjeblik og kun for at gøre opmærksom på, at der i denne netavis, den 19. oktober blev skrevet, at der fra foråret ville blive åbnet en cafe og fiskefrikadelle-bar i den gamle stationsbygning. Skulle man nu ikke lade det ene initiativ få en chance inden man giver stadeplads bevilling netop på dette sted? Der er trods alt kun 100 meter til den nærmeste pølsevogn i forvejen.
Måske en tanke værd, hvis man som udenbys politiker skal tage stilling til ansøgningen.
Venlig hilsen
Peter Sørensen
Godt skrevet karin norman
Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsmål (antal turister) – det gælder inden for alle brancher…
Nu har jeg nej-hatten på! I gamle dage boede her 14.000! Nu er vi vel knapt 8.000?
Hvis endnu en pølsevogn opstilles, kan det meget vel hænde, at 2 pølsemænd knapt overlever! I stedet burde man være godt tilfreds med den ene, og den skat, der kan komme fra den fortjeneste!
Se bare hvordan med går med supermarkederne!
Brug jeres energi på politik, der gavner Skagen istedet!