
Dansk historisk drama i biografen
9. november 2016 - kl. 6:40 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Flugten til Sverige.
I fjor skabte filmen Under Sandet, der foregår i årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig, opmærksomhed om den mørke periode i Danmarks historie.
Nu kommer et nyt historisk drama, Fuglene Over Sundet, der handler om de danske jøders flugt til Sverige under krigen.
Fuglene Over Sundet har premiere torsdag i næste uge.
Handlingen udspilles i 1943.
Arne Itkin (David Dencik) er en berømt jødisk jazzmusiker, der bor i København sammen med sin kone Miriam (Danica Curcic) og deres seks-årige søn Jacob.
Der begynder at gå rygter om, at tyskerne vil deportere alle danske jøder, og da det bliver en realitet, må familien flygte fra deres hjem.
De får at vide, at de kan blive sejlet til Sverige fra Gilleleje af lokale fiskere, men lokale kollaboratører og Gestapo kommer hurtigt på sporet af dem.
Nu handler det om overlevelse for den lille familie som håber, at de mennesker, der kan hjælpe, er til at stole på.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dansk historisk drama i biografen' til en bekendt