
Steen Andersen.
Troværdighed afgør valg af ejendomsmægler
11. november 2016 - kl. 9:16 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Når boligejere skal vælge ejendomsmægler, er det troværdigheden og de personlige anbefalinger, der afgør valget. Og udvælgelsen er ofte grundig. Det er positivt, mener lokal Nybolig-mægler.
Hvis du vil have succes som ejendomsmægler, er dit bedste våben høj troværdighed. Det står klart, efter at Nybolig har spurgt alle de kunder de, har solgt en bolig for de sidste tre måneder, hvad der fik dem til at vælge mægler. Topscoren med 51 pct. blev således mæglerens troværdighed, efterfulgt af personlige anbefalinger med 24 pct., mens 10 pct. angiver tilfældigheder som årsag. Kun 6 pct. pegede på salgsprisen eller provenuet og 4 pct. på salæret.
Indehaver af Nybolig i Skagen, Steen Andersen glæder sig over, at det er gammeldags dyder som troværdighed og godt omdømme, der får folk til at vælge den mægler, der skal hjælpe dem med at sælge deres bolig.
-Uanset hvad vi pakker os ind i, står og falder vores succes med, hvordan vi opfører os, og hvordan folk opfatter os på baggrund af vores handlinger og ord. Med andre ord handler det om at levere en bundsolid og professionel indsats, hvor man holder alt, hvad man lover og lidt til. Vi lever på lokalsamfundets nåde, og det er sundt, siger Steen Andersen.
Nybolig har også spurgt, hvor mange forskellige mæglere, der er blevet bedt om at lave en salgsvurdering inden salg. 38 pct. af boligejerne har valgt to mæglere, 33 pct. en mægler, 20 pct. tre mæglere, mens kun 6 pct. har haft fire mæglere til at vurdere deres bolig, inden de traf den endelige beslutning.
Salæret og provenuet betyder mindre
Ifølge Steen Andersen er det vigtigt, at man udsætter sin bolighandel for konkurrence.
-Når du er ude og give en salgsvurdering og møde potentielle boligsælgere, er du som ejendomsmægler altid til eksamen. Du skal ramme den rette pris, men vigtigst af alt skal du være dig selv og overbevise folk om, at de trygt kan lægge deres bolig dine hænder, siger Steen og fortsætter:
-Derfor synes jeg også det er positivt, at folk generelt vælger mægler på baggrund af en vurdering af den person, der skal sælge deres bolig fremfor, hvilket beløb de ifølge mægleren kan forvente at få for deres bolig.
6 kommentarer til “Troværdighed afgør valg af ejendomsmægler” under annoncerne.
Hej Robin
Og forleden ramte “hold vest” prisen på en lejlighed i Skodsborg på Sjælland, hvor “hold øst” på hjemmebane, var over 2 millioner forkert?
Såå deeet
Venlig hilsen
Anders Jørgensen
Hej Anders.
Selvfølgeligt er den vurdering de kommer frem til,den de mener er den rigtige.
Det var nu det forløb du ser på skærmen inden vurderingen jeg kommenterede.
Hammerslag er god underholdning men hvad kendskab
Forventer du at en ejendomsmægler fra Tønder har til priserne i asserbo . Jeg for
forventer ikke han aner noget som helst om det ,hvilket mange af udsendelserne også viser. Det er vel bare som også artiklen egentligt beskriver at det er vigtigt med en lokal mægler der kender priserne i sit område og at man selvfølgeligt vælger en man har tillid til .
Derfor er hammerslag da god underholdning som jer gerne ser.men tag det bare for hvad det er
Hej Robin Thomsen
I “Hammerslag” bliver der IKKE klippet og klistret som du skriver. De medvirkende ejendomsmægleres vurderinger bliver bragt som de er, også når der skydes millioner ved siden af, det har du måske ikke set? Det har resten af Danmark.
Venlig hilsen
Anders Jørgensen
Når der nævnes hammerslag skal man lige huske på at det er tv hvor man laver underholdning og kun giver det billede af “virkeligheden “som den der er producer ønsker og klippeklistrer sig frem til .
Med venlig hilsen
Robin Thomsen
Helt enig Anders Jørgensen, botanikken kan kun få mæglere præsentere på den rigtige objektive måde. De har ofte megen fokus på materielle goder i indretningen.
Ha en go dag!
Hilsen
Kath
Jeg synes at man skal se bare een “Hammerslag” i Tv,
så ved man straks hvad man skal gå efter når ejendomsmægler skal vælges.
Venlig hilsen
Anders Jørgensen