
Fra venstre: Daniel Dige Nielsen, Rikke Hougaard Rasmussen, Louise Holm Olesen og Jonas Lundholm.
BDO hylder lokal forankring, skaber uddannelsesmuligheder og jobs
12. november 2016 - kl. 6:12 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Såvel i Vandkantsdanmark som i de store byer skal enhver virksomhed vise socialt ansvar og være med til at uddanne unge mennesker. Det koster tid og kræfter ud af de daglige budgetter, men den langsigtede gevinst ved at hjælpe de unge – vores fælles fremtid – er uvurderlig og absolut nødvendig.
På Spliidsvej 25 A i Skagen ligger rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO, der har 14 ansatte. Her er man obs på indsatsen, der er nødvendig, når man også gerne vil bevare kompetencerne i eget område.
” Her lokalt hos os vil vi til stadighed bidrage til den positive samfundsudvikling og være med til at uddanne unge mennesker; for vi vil gøre en forskel lokalt, ” fortæller Ole Ejsing, Senior Partner og statsautoriseret revisor på BDO’s kontor i Skagen. ”De sidste tre år har vi ansat fire unge skagboere: Jonas Lundholm, Louise Holm Olesen, Daniel Nielsen og senest Rikke Hougaard Rasmussen som trainees. De følger BDO’s interne uddannelsesprogram og herudover læser de på Aalborg Universitet. På den måde kan de dygtige unge mennesker blive boende i Skagen, mens de er under uddannelse. Hermed kan de udfolde deres store faglige potentiale her i byen, ” forklarer Ole Ejsing, der ser det som en kæmpegevinst for lokalsamfundet at kunne fastholde ressourcestærke og positive kræfter – og herudover få skabt gode og interessante karriereforløb for unge.
”BDO har 31 kontorer i Danmark – dermed er vores lokale tilgængelighed god – og herudover er vi jo del af det verdensomspændende BDO netværk, som findes i hele 154 lande – så en karriere her hos os er altså ikke enten lokal eller international – den kan til enhver tid være både og, ” lyder det fra Ole Ejsing.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'BDO hylder lokal forankring, skaber uddannelsesmuligheder og jobs' til en bekendt