3 priser til 9 Nordjyske Kommuner ved Årets Brøl 2016

3 priser til 9 Nordjyske Kommuner ved Årets Brøl 2016

17. november 2016 - kl. 9:49 - af

I fredags vandt de Nordjyske Kommuner 3 priser ved Årets Brøl 2016 for deres StopSprit Kampagner.

Det her dygtige hold har gennem de sidste 3 år udarbejdet vores StopSprit kampagner, og i aften vinder vi for kampagnerne i både 2015 og 2016 – det er altså ret stort. Og et kæmpe cadeau til holdet, udtaler kampagneansvarlig Jane Rosenbæk Olesen fra de Nordjyske Kommuner. 

Hos de nordjyske kommuner tør man godt stå på mål for den moderne kommunale indsats, der taler i øjenhøjde med sin målgruppe. Og med god grund.

Her er begrundelserne for at de Nordjyske Kommuner vandt 3 priser for deres StopSprit kampagne

Årets Offentlig kampagne

Budskabet går rent ind i denne effektfulde kommunikation, hvor man nemt bliver ét med målgruppen

Årets Unikt kampagneelement

Juryen finder, at der her er en klar vinder, der er kategoriens ubetinget mest humoristiske indslag, hvor aktiviteterne matcher budskab og målgruppen spor on.

Årets Digital kampagne

Kunden har om vinderløsningen sagt, at et modigt og stærkt kampagnebudskab har gjort det nemt at få unge i tale på de sociale medier. Man har skabt røre og diskussion om et meget alvorligt emne, uden brug af løftet pegefinger.

Vigtige budskaber fra arbejdsgruppen

Jane Rosenbæk Olesen vil gerne fremhæve det stærke samarbejde mellem de 9 Nordjyske kommuner (Morsø, Rebild, Thisted, Brønderslev, Frederikshavn, Jammerbugt, Mariagerfjord, Vesthimmerland, Hjørring).

De har sammen forsøgt, at skabe et budskab til unge uden en løftet pegefinder. De har fortalte de unge, at de må drikke, det de vil, bare de ikke sætter sig ind i bilen og kører hjem.

Deres kampagne har været delt op i tre delelementer

1 år – De forsøgte, at få et budskab ud til pigerne (skytengle for drengene)

2 år – De ville have vennerne i tale

3 år – De begyndte at lege med humor som et element. Det blev til konceptet ’Træk hovedet ud af røven, når du kører bil!’.

 

Med humor som motor

Dette års spritkampagne (3 år) blev skudt igang i forbindelsen med åbningen af Hjallerup Marked torsdag d. 2. juni, hvor et trillebørræs iført røv-masker sætter fokus på et alvorligt problem med en humoristisk vinkel. Spritkørsel er i følge kampagnen nemlig det samme, som at køre med hovedet oppe i røven. Derfor det kyndige kampagnebudskab: ”Træk hovedet ud af røven. Stopsprit”.

Kampagnen kørte videre, som de tidligere år, på Facebook med konkurrencer og film af fire kammerater, der sammen laver dumme ting under påvirkning af alkohol. Deres drengestreger minder om det kendte amerikanske kultprogram JackAss fra MTV, der bruger humor som drivende kraft gør opmærksom på et alvorligt emne.

’Det er vigtigt at iscenesætte alvoren i spritkørsel i relation til de sociale situationer, som unge har indbyrdes med alkohol. Vi ved, at den løftede pegefinger har ringe effekt – derfor taler kampagnen i øjenhøjde med målgruppen. Vi bruger humor som motor, så budskabet bliver hørt og diskuteret. Det skaber dialog om spritkørsel – og er med til at sikre god regional effekt’, udtaler projektleder Jane Olesen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '3 priser til 9 Nordjyske Kommuner ved Årets Brøl 2016' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger