
Derfor sagde Ida Skov nej til at sende lokalplan i høring
17. november 2016 - kl. 9:58 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Jeg sagde nej på Enhedslistens vegne til at sende lokalplan for ”Lilleskagen” i høring i Økonomiudvalget i går.
Vi synes, det er ok med et ferieområde det det sted, men planerne skal ændres, så der ikke skabes nye problemer for naboerne i Skagen, og så skal det sikrer at kommunen ikke senere påføres nye store udgifter.
De forhold, der efter Enhedslistens mening giver problemer i lokalplansforslaget, som det foreligger er:
Overfladevandet fra et så tæt bebygget område (bebyggelsesprocent 60 !) vil ikke kunne afledes i det eksisterende ledningsnet og grøfter, og pga grundvandet, som står 20 cm under jordoverfladen, kan det ikke nedsives. Ud over selve planområdet vil det også forværre vandafledningsproblemerne for naboområder, som i forvejen er hårdt pressede.
Det fremgår af miljøscreeningen. Det samme gælder for kloakafledningen.
Hvis der skal bebygges så tæt på Frederikshavnsvej som lokalplanforslaget tillader, vil det give så store støjproblemer at loven kræver støjafskærmning på 3,5 – 4 meter. Alternativt kan støjniveauet sænkes til det tilladte ved en hastighedsnedsættelse fra 70 til 50 km i timen, men det kan kommunes ikke afgøre, det er staten, som er vejmyndighed her. Vi mener støjproblemet skal sikres løst, inden lokalplanen sendes i høring, således at det fremgår af planen hvordan.
Den lokalplan kræver nye undersøgelser, det fremgår helt tydeligt at væsentlige miljøproblemer mht vandafledning ikke er undersøgt/oplyst, og der er ikke foretaget relevante beregninger af følgeudgifter for kommunekassen.
Ida Skov
Enhedslisten
8 kommentarer til “Derfor sagde Ida Skov nej til at sende lokalplan i høring” under annoncerne.
Svømmehallen er jo som en møllesten om SKFCs økonomi som jeg har forstået det. Den koster mange penge at drive, og der mangler 5,5 mio. for at den overhovedet må køre videre efter juli 2017.
Jeg vil gerne stille et stort spørgsmålstegn ved om svømmehallen overhovedet er et aktiv for SKFC alt taget i betragtning.
Jeg mener i hvert fald ikke at den er et aktiv for Skagen (ok, den bruges til skolesvømning), og hvis muligheden er der for noget nyt og bedre, så er det da bare med at slå til.
Jeg kunne i hvert fald aldrig drømme om at tage mine børn med en tur i Skagen Svømmehal på en søndag!
Økonomiudvalget besluttede at sende lokalplanforslaget i 8 ugers høring fra den 28 november til 23 januar.
Et springende punkt er også opførelsen af et center med svømmehal,legeland,multihal m.m. og om det kan erstatte Skagen Kultur-og Frtidscenter.
Flot at Ida Skov tør at sige fra, når der helt klart er store åbenlyse problemer med det tænkte byggeri.
Hun har jo 100% ret i det hun anfører.
Jeg ser heller ingen grund til at “nedgøre” Ida Skov bare fordi et enkelt tal er smuttet.
Håber da heller ikke at vejmyndigheden så meget som overvejer at nedsætte hastigheden på strækningen, bare fordi en bygherre har et ønske om vanvittig høj byggeprocent. En 3.5 til 4 meter høj mur vil absolut ikke gavne det førstehåndsindtryk folk får, når de ankommer til Skagen.
Kort sagt. Byggeprocenten skal ned før det projekt godkendes.
Flot at Ida udtaler sig om noget, som hun åbenbart ikke har sat sig ind i….
Jeg havde fået oplyst, skolen var opført i 1982, men nu har jeg slået op, at den er opført 1972-72. Beklager 🙂
Vi spilede indefodboldt i skolen sidst i 70erne husker tydligt ålbækskole Hedeboskolen Ankermedetskolen og Kappelborgskolen p.s gik ud af skolen i 1978.
Skolen blev bygget i 80erne, som var et meget tørt årti. Bygningerne har senere fået fugtproblemer bl.a. med skimmelsvamp.
I den foreslåede loklaplan er langt den største del af grunden lagt ud til ”boligformål” en betegnelse der betyder boliger med frit valg mellem ferieboligerog helårsboliger. En anden del er udlagt til ”turisme-, ferie- og fritidsformål, hotel, motel og fællesanlæg som f.eks. lege/badeland restaurent osv.
Støjen, som omtales i lokalplanen er trafikstøj, som vil udsætte beboere i den nye bydel for flere db end loven tillader. Det foreslås løst med en støjmur på 3,5 -4 m. eller hastighedsbegrænsning til 50 på Frederikshavnsvej, hvilket kun kan besluttes af vejdirektoratet ikke af kommunen, og som er imod det eksisterende ønske hos erhvervsliget i Skagen om mere trafik her.
Jamen det er da helt relevante problemer der her er fremsat og vigtige må man sige for hvorfor var skolen altid så “våd”. Forklaring er så hermed fremsagt. Og det der også skal frem er vel en lokalplan der siger at bygningerne kun kan bruges som helårsbygninger hvorved man kan stoppe alt den tanke med sommerhus lignende forhold og støjgener herfra