En god nyhed

En god nyhed

18. november 2016 - kl. 7:13 - af

En af de sidste sten i skoen fra kommunesammenlægningen står nu for at blive ryddet af vejen: Nemlig forskelsbehandlingen af foreningernes voksne medlemmer, når de benytter sig af hallerne i kommunen.

Ejerskabsforholdene var som bekendt forskellige i de tre gamle kommuner: I Skagen og Sæby var hallerne selvejende, i Frederikshavn kommunalt ejede. Det har givet store udfordringer på fritidsområdet, fordi identiske foreninger ikke bliver behandlet ens på grund af 25-års reglen i Tilskudsordningen. Den bevirker, at foreninger, der lejer sig ind i kommunalt ejede lokaler, kun skal betale et gebyr for voksne medlemmer, mens de i de selvejende haller skal betale den fulde timepris. For børn og unge sker der en modregning, så de betaler, hvad der svarer til gebyrbetalingen.

Hvis vi skal nå i mål med den store, nationale satsning “Bevæg dig for livet”, er det vigtigt, at kommunen ikke spænder ben for sig selv og direkte afskrækker voksne fra at dyrke idræt. “Bevæg dig for livet” blev tidligere kaldt vision 25-50-75. Målsætningen er, at i 2025 skal 75 % af befolkningen dyrke motion, og 50 % skal gøre det i en forening. Omsat til tal drejer det sig om 600.000 nye medlemmer, der gerne skulle finde vej til foreningerne.

I Idrætssamvirket glæder vi os til at deltage i det dialogmøde, som Kultur- og Fritidsudvalget har indkaldt til den 7. december. Her vil KFU fremlægge nogle modeller til en fremtidig løsning af problemet. Det kan forhåbentlig snart munde ud i vedtagelsen af en god model, der stiller vores foreninger ens, hvadenten de er i en selvejende eller en kommunal hal.

Med venlig hilsen
Idrætssamvirket i Frederikshavn Kommune

Else Schaltz

Formand

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En god nyhed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger