
Larsen sange på Bryghuset
18. november 2016 - kl. 5:42 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Haveje, Langebro, Susan Himmelblå, ja de kommer allesammen på Bryghuset lørdag fra kl. 15.00, når Ole Gas Band hopper på scenen.
Læg tante Olgas briller og luk øjnene et øjeblik og det kunne være den folkekære troubadur himself, der tog os med ned ad Rabalderstræde, henover Langebro med Susan Himmelblå og familien i skoven. Der er en dyb respekt, ja næsten kærlighed til Kim Larsens sange. For kun med en ægte indføling kan Ole Gas og band få os til at glemme, at det ikke er ”den ægte vare”. Ole Gas har en stemme næsten lige så unik som Kim Larsen, og et band der formår at spille, så taget letter.
Kom på Bryghuset lørdag og oplev den gode stemning i dejligt selskab med masser af Klitnisser 🙂
I dag, fredag, kommer duo’en Crazy Hearts fra kl. 16.00-18.15.
Kaya Bornak og Don Johe har mange års erfaring som udøvende kunstnere i mange forskellige sammenhænge inden for musikken. De har arbejdet sammen med en stor skare af forskellige dygtige musikere og har derfor et stort netværk.
Genren varierer over folk, country og blues ballader sunget på engelsk, til den svenske visetraditions melankolske skønhed, hvor sangene bliver sunget på svensk. Det er uanset sprog og genre, stærke melodier og tekster der går rent ind i hjertet 🙂
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Larsen sange på Bryghuset' til en bekendt