20 skarpe vinkler udstiller

20 skarpe vinkler udstiller

29. november 2016 - kl. 8:04 - af

Det er knap 20 spændte amatørfotografer fra Skagen Fotoklub, som torsdag d. 1. december kl. 17 inviterer indenfor til fernisering af deres nye udstilling på 2. SALEN på Kappelborg i Skagen.

Gennem hele året har medlemmer fotograferet, samlet, sorteret, smidt væk, beskåret og endelig udvalgt de lidt mere end 40 fotografier, som i december vil pryde de hvide vægge i udstillingssalen.

Om Skagen Fotoklub
Skagen Fotoklub er en klub med lige under 20 glade amatørfotografer. Klubben mødes hver mandag til klubaften, hvor der er forskellige fotorelaterede aktiviteter – redigering af billeder, fototure, foredrag eller fremvisning.

Tidligere på året afholdt klubben også et mindre fototræf i Skagen, hvor bl.a. en fotoklub fra Tønsberg i Norge kom på besøg. En event som klubbens formand Dan Bertelsen håber, kan gentages, og måske på sigt udvides til flere klubber.

Forskelligheden er kernen
Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Kappelborg, og ligesom mange andre lokale foreninger som fx. Skagen Viseklub og Skagen Musik- & Teaterforening, holder klubben til i foreningslokalerne i kulturhuset.
At huset rummer mange forskellige foreninger gør det naturligt og nemt at indgå i samarbejder på tværs, hvilket den kommende udstilling er endnu et eksempel på, lyder det fra kulturhuset.

Fakta

Fernisering torsdag den 1/12 kl. 17 – 18 i udstillingssalen 2. SALEN.
Alle er velkomne.

Udstillingsperiode: fredag d. 2/12 – fredag d. 23/12, mandage, tirsdag og torsdage kl. 10 – 17, fredag kl. 10 – 14 og lørdage kl. 10 – 13. Bemærk, onsdag lukket.

Fotos: Skagen Fotoklub.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '20 skarpe vinkler udstiller' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger