Skagens Kunstmuseer erhverver 17 værker af Marie Krøyer

Direktør, Skagens Kunstmuseer, Lisette Vind Ebbesen (Foto: Skagens Kunstmuseer).

Skagens Kunstmuseer erhverver 17 værker af Marie Krøyer

30. november 2016 - kl. 8:01 - af

Med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen har Skagens Kunstmuseer netop erhvervet en række enestående akademiske studier af Marie Krøyer (1867-1940). De 17 værker blev anskaffet til museets samling på en auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen i København i går aftes.

Med de nyerhvervede værker kan Skagens Kunstmuseer lukke et tomrum i samlingen. Det er nemlig de første værker på papir fra kunstnerens hånd, som kommer til at indgå i museets samling.

Direktør, Skagens Kunstmuseer, Lisette Vind Ebbesen udtaler:

”Værkerne er primært fra midten og slutningen af 1880’erne- altså fra den periode hvor hun dels er elev på Bertha Wegmanns tegne- og malerskole, og hvor hun er en vigtig figur i oprettelsen af ”Kunstnernes studieskoles kursus for kvinder” og lidt senere perioden hvor hun opholder sig i Paris. Det er her hun møder og forelsker sig i P.S. Krøyer. Det er nogle meget fine værker – både studierne og oliemalerierne og de supplerer vores samling af Marie Krøyer værker på en vigtig og smuk måde.”

Værkerne, der både tæller malerier og tegninger, er blandt de ganske få værker, der kendes af Marie Krøyer, og det er derfor vigtigt for museet at indsamle værker, som bidrager til en dybere forståelse af Marie Krøyers kunstneriske virke. Værkerne er alle nøgenstudier og er blevet til på de forskellige kunstskoler som hun modtog undervisning på tidligt i sin karriere.

Direktør, Skagens Kunstmuseer, Lisette Vind Ebbesen udtaler:

”I samtiden var der stor opmærksomhed omkring Marie Krøyers person, ikke mindst da hun – på sin 22 års fødselsdag i 1889 – giftede sig med P.S. Krøyer, som var Danmarks mest kendte kunstner på det tidspunkt – den succesrige Krøyer og den smukke Marie. De havde offentlighedens konstante interesse. Marie Krøyer havde masser af talent og ambitioner, men fik aldrig sit kunstneriske gennembrud, hverken i forhold til hendes maleri eller hendes talent indenfor design og indretning. Måske var det selvtilliden eller modet der svigtede og hendes ægteskaber med de to mænd – først Krøyer og derefter Hugo Alfvén – som begge endte ulykkelige, har angiveligt også påvirket hendes kunstneriske karriere”.

De nyerhvervede værker føjes til Skagens Kunstmuseers eksisterende samling af Marie Krøyers værker, der omfatter ti malerier, et bemalet fotoalbum og en lille samling af møbler, som hun har formgivet.

Marie Krøyer

Marie Krøyer Alfvén (neé Maria Martha Mathilde Tripcke), f.1867 i København af tyske forældre. Marie Krøyer blev uddannet fra en række private kunstskoler samt fra Kunstnernes Studieskoles kursus for kvinder. De få værker vi kender fra Marie Krøyers hånd stammer fra hendes studietid samt fra de første år af ægteskabet med P.S. Krøyer. I begyndelsen af 1890’erne opgave Marie Krøyer maleriet og helligede sig i stedet formgivning af møbler og brugskunst. Marie Krøyers biografi, herunder ægteskabet med P.S. Krøyer og senere den svenske komponist Hugo Alfvén, har tidligere skygget for hendes kunstneriske virke. Først i slutningen af det 20. århundrede blev Marie Krøyer anerkendt som kunstner og formgiver.

En kommentar til “Skagens Kunstmuseer erhverver 17 værker af Marie Krøyer” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Skagens Kunstmuseer erhverver 17 værker af Marie Krøyer”

  • Tillykke til Skagens Museum! Sad selv til auktion hos Bruun Rasmussen i aftes – bød og bød – men kunne godt mærke der sad en “hård modstander” i en af de brandvarme telefoner og bød op!Da jeg efter auktionen – af auktionarius Alexa Bruun Rasmussen blev spurgt om jeg var meget skuffet – svarede jeg “nu håber jeg bare de kommer til Skagens Museum hvor de hører hjemme! Stort tillykke!

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagens Kunstmuseer erhverver 17 værker af Marie Krøyer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger