
Flere julelækkerier fra Allan V. Jensen
11. december 2016 - kl. 6:24 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sidste søndag kunne du her på avisen se køkkenchef på Color Hotel Skagen, Allan V. Jensens opskrift på julesmåkager.
I dag følger Allan op med 2 opskrifter hvor der bruges marcipan.
Havregryns kugler med Marcipan.
40 stk.
125 g marcipan
50 g smør
1 dl rørsukker eller alm. sukker
4 dl havregryn
1/2 dl kakaopulver
1/2 dl vand
Skær smørret i mindre stykker, bland sukker, havregryn, smør og marcipan i en skål, rør kakaoen ud i vand og kom det i skålen. Ælt det godt sammen med hænderne. Rulles med havregryn, og stilles på køl.
Marcipanbrød med Chili
100 g Marcipan
15 g Chili knust
Marcipanen rives på rivejern og æltes sammen med knust chili.
Overdækkes med mørk chokolade. Der drysses med knust chili på toppen.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flere julelækkerier fra Allan V. Jensen' til en bekendt