
Bagerste række fra venstre: Søren Thagaard Jensen (lærer), Johni Andersen (lærer), Bjarne Worm (F1), Andras Magnussen (F1), Lars Johan Bæk Hansen (SÆ), Martin Kornbæk Rehberg (SKF), Torben Folkjær Jensen (F3), Bjarne Sivebæk Thomsen (KY), Jens Jacob Dahl Thomsen (lærer), Anders Koch (F3), Thomas Grods (SÆ), Thorstein Brian Lund Hansen (F1), Thomas Spliid Vestergaard (SÆ), Christian Jerup Andersen (F3) Midterste række fra venstre: Ole Behrendt (lærer), Tina Sihm (lærer), Jakob Høst Moustgaard (SKF), Walid Mansour (SKF), Jann Bach (SKF), Karsten Espersen (F3), Frank Bøjen (F3), Claus Rutkjær Hytting (KY), Kasper Nicolaj Ebdrup Madsen (KY), Jonas Sauer Rasmussen (F3) Forreste række fra venstre: Anders C. T. Andersen (forstander), Atli Jonsson (SKF), Roland Benny Pedersen (SÆ), Regitze Pia Larsen (KY), Simon Ølgård Jensen (F3), Søren Nielsen (KY), René Kjær Jørgensen (SÆ) .
Dimittender fra Skagen Skipperskole
19. december 2016 - kl. 8:30 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I fredags blev der afholdt dimission på Skagen Skipperskole for nye skippere til fiskeri- samt handelsflåden. Herunder kan du læse forstander Anders C.T. Andersens tale:
Velkommen til alle
Et stort og hjerteligt tillykke til alle i som sidder på stolene og jeres pårørende. En del er allerede taget hjem eller på arbejde, men også tillykke til dem.
Vi nærmer os med raske skridt årets korteste dag, den dag hvor solens deklination passerer 23½ grad og igen begynder at kravle opad.
I har også nået et vendepunkt og kan begynde at kravle op af rangstigen om bord og komme ud og bruge jeres nyerhvervede viden.
For skolens vedkommende kan vi med stolthed afslutte endnu et semester, hvor de studerendes indsats har givet et flot resultat.
Vi har været igennem et år med mange spændende udfordringer og med skibsførere siddende på nogle af stolene i dag er skolen også gået ind i en helt ny æra, hvor Skagen Skipperskole nu også kan kalde sig navigationsskole.
Vi er stolte af at det er lykkedes, vi er stolte af at i som har været 1. hold har holdt ud på trods af mange udfordringer ikke kun på det boglige område og vi håber og tror at fremtiden vil vise, at Skagen Skipperskole bliver skolen man vælger uanset hvilke navigatør uddannelse man har brug for og har lyst til at give sig i kast med.
Vi ar også meget bevidste om, at vi dækker alle navigations uddannelser og vi vil gøre alt for at holde fast i at I, som studerende er skolens vigtigste aktiv uanset hvilken uddannelse der vælges.
Tiden går stærkt og vi forandrer os hele tiden som mennesker, der kommer nye udfordringer og derfor er det også vigtigt, at man kan vende tilbage til skolen og bygge videre på de kompetencer man allerede har, husk det vi vil glæde os til at se jer igen
Et semester består, som i ganske udmærket ved af en masse teori, ikke alt synes lige relevant når det bliver serveret ved den sorte tavle, men summen af lærdommen blandet med jeres erfaring vil ligge som en uvurderlig ballast, når i skal ud og udøve erhvervet, og jeg er helt overbevist om, at I i hvert fald ikke er i tvivl om hvilken betydning ballast kan have.
Et mindst lige så vigtigt element er det netværk og viden om samarbejde, som i har opnået. I skal ud i et job hvor forskellen er om man kan samarbejde og være i stand til at omgås andre mennesker både i arbejdstiden og fritiden, derfor er det en vigtig del af forløbet, at i har lært at samarbejde.
Jeg håber inderligt, at i er blevet klogere på jer selv. Det er en lederuddannelse i har taget. I skal ud og lede andre, have ansvaret for andre og der er karakterer ikke nok. Der skal der bruges menneskelighed og indsigt i egen formåen.
I skal ud og prøve kræfter med jeres nye uddannelse og beføjelser, brug dem med omtanke og vær aldrig for stor til, at spørge om hjælp. Brug jeres netværk. Et netværk, som Skagen Skipperskole vil være stolt over, at være en del af. Brug skolen, vær med til at holde den dynamisk og ajour med virkeligheden.
Vi er meget bevidste om, at den virkelige udvikling af uddannelsen og tilpasning til erhvervet, skal komme i samråd med jer, derfor vil jeg takke jer for den konstruktive kritik og dialog, der har været under forløbet. Især når i kommer op i sidste semester må vi konstatere, at i har stor forståelse for vigtigheden af at en uddannelse ikke kun er et ”kørekort”, men en modningsproces og adgang til indsigt i både en selv og samfundet.
Der er brug for jer i et internationalt erhverv og en af de ting, der skal sælge danske navigatører, er at teorien er i orden, men mest af alt, at man kan tænke selv og aktivt være med til at skabe en god og sikker arbejdsplads.
Det har jeg en tro på, at jeres uddannelse har sat jer i stand til.
Stort TILLYKKE

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dimittender fra Skagen Skipperskole' til en bekendt