
Juleaften og Familiegudstjeneste i Skagen kirke
22. december 2016 - kl. 7:40 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen kirke byder jo indenfor til mange gudstjenester i denne søde juletid.
Som noget nyt indbydes der også til Familiegudstjeneste Juleaftensdag kl. 11.00.
Til denne gudstjeneste ønsker Skagen kirke, at skabe et rum for både det traditionelle og den mere uformelle måde at formidle julens budskab på, sådan at der er noget at komme efter for hele familien.
Vi håber, at dette nye tiltag må blive godt modtaget af familierne i Skagen, sådan at man kan følges ad til denne familiegudstjeneste, både børn, forældre, bedsteforældre og hvem man ellers skal fejre julen sammen med.
Kirken er naturligvis julepyntet med de flotteste juletræer, levende lys og engletavlerne, som hvert år sættes op i Skagen kirke, og som er fremstillet i nogle af byens institutioner.
Kl. 10.30 vil Skagens levende julekalender åbne den sidste låge i kalenderen udenfor Skagen kirke, denne låge leder ind i Skagen kirke og mon ikke der er en lille ting til alle børn, de kan få med hjem i lommen.
Sognepræst Per Rasmussen vil lede os igennem Julegudstjenesten og vi håber, at rigtig mange har lyst til at begynde Juleaften i Skagen kirke kl. 11.00.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Juleaften og Familiegudstjeneste i Skagen kirke' til en bekendt