
Borgmester Birgit Hansen genopstiller til det kommende kommunalvalg.
De stiller med sikkerhed op til Kommunalvalget 2017
3. januar 2017 - kl. 10:25 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
På nuværende tidspunkt er alle kandidater til Kommunalvalget 21. november 2017 naturligt nok ikke valgt og fundet, men der er dog allerede en del på plads.
Vi ved nu, at Det Konservative Folkepartis nuværende byrådsmedlem Peter E. Nielsen, Aalbæk, genopstiller.
Det gælder i sagens natur også Venstres borgmesterkandidat Jytte Høyrup fra Kvissel.
Hos Socialdemokratiet ved vi, at borgmester Birgit S. Hansen fra Volstrup genopstiller, og det samme gør Ole Rørbæk Jensen fra Sæby.
Dansk Folkeparti fik på opstillingsmøde tirsdag 22. november 2016 følgende kandidater valgt med følgende rækkefølge.
1. Spidskandidat Flemming Rasmussen, Aalbæk, lokalformand DF Frederikshavn – byrådsmedlem siden 2014.
2. Carsten Sørensen, Frederikshavn, næstformand DF Frederikshavn – byrådsmedlem siden 2010.
3. Lars Oldager, Sæby – byrådsmedlem siden 2014.
4. Kasper Lau.
5. Martin Tornøe-Møller, Frederikshavn – bestyrelsesmedlem DF Frederikshavn
6. Thomas Hjort, Aalbæk – partisekretær DF Frederikshavn.
7. Karsten Drastrup, Skagen – byrådsmedlem siden 2014.
8. Jens Iver Hansen, Frederikshavn.
9. Lonnie Jensen, Skagen.
10. Poul Sørensen, Sæby.
Listen kan naturligvis ændres hen ad vejen.
Liberal Alliance stiller med et bredt felt af kandidater bestående af spidskandidaten den 44-årige Klaus Hjulmand, Rasmus Bang Pedersen og Allan Salih fra Sæby, Dennis Langthjem fra Frederikshavn og Kasper Hugger fra Frederikshavn. Der er yderligere et par spændende kandidater på vej.
Denne artikel er skrevet af Palle W. Nielsen for SæbyAvis.dk
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'De stiller med sikkerhed op til Kommunalvalget 2017' til en bekendt