Familiefilm, svensk humor og gyldne palmer i biografen

Hele Blågårdsgade er i aktion i filmen Iqbal og Superchippen. Foto: Per Arnesen.

Familiefilm, svensk humor og gyldne palmer i biografen

3. januar 2017 - kl. 6:01 - af

Skagen Bio byder på søndag – og de kommende søndage – på en ny dansk familiefilm, Iqbal og Superchippen.

Iqbal og Sille har boet dør om dør, siden de var små og er bedste venner. Men gaden skal byfornyes, og det er uheldigvis Æselmand og Svinet, der står for projektet.

For de to forbrydere er byggeprojektet i virkeligheden et skalkeskjul for at få fingrene i den olie, de har fundet under Blågårdsgade, og som kan gøre dem til milliardærer.

For at undgå at skulle flytte væk fra hinanden må Iqbal og Sille nu tage kampen op mod Æselmand og Svinet og skaffe penge til at købe deres ejendom.

Da Iqbal får fat i en chip, som rummer magisk energi, får børnene overbevist Æselmand og Svinet om at købe chippen, så de kan købe deres ejendom tilbage.

Men forbryderne snyder dem, og nu må Iqbal, Sille, Tariq og de voksne i Blågårdsgade sætte alt ind på at få chippen tilbage og afsløre Æselmand og Svinets hemmelige plan.

Svensk humor

En af de største publikumssuccesser i 2016 var den svenske film Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og Forsvandt.

Han forsvandt til Bali, og efterfølgeren til den film har premiere i Skagen Bio på søndag sidst på eftermiddagen.

Den hundredetårige som stak af fra regningen og Forsvandt  handler om den hundredetårige Allan Karlsson og hans venner, som nu er blevet rastløse på Bali efter et år i luksus.

Men da Allan byder på den uforglemmeligt gode sodavand, Folksoda, så tager tingene fart igen.

Ikke kun for Allan og selskabet, men også for de hævngerrige gangstere, russiske bekendte fra fortiden, og amerikanske CIA.

Bureaukratiet

Den engelske instruktør Ken Loach sætter i sine film fokus på samfundets udstødte, og han har øje for, hvordan det moderne bureaukratiske samfund skaber afstand til helt almindelige borgere.

I filmen Jeg, Daniel Blake, som har premiere torsdag i næste uge, er hovedpersonen en sygemeldt tømrer, som kæmper for at få sin understøttelse.

Hans møde med systemet er imidlertid ikke sådan ligetil, og der er absolut ikke noget, der hedder menneskeligt nærvær.

Tværtimod hedder det onlineformularer og andre regler og forhold, som ikke er lige til at gå til for alle og enhver.

Daniel møder Katie, der er enlig mor til børnene Daisy og Dylan. Katies eneste mulighed for at komme ud af et værelse på et hostel for hjemløse i London, er at takke ja til en smadret lejlighed i en fremmed by næsten 500 km. væk.

Daniel og Katie befinder sig i ingenmandsland, fanget i et velfærdsbureaukrati uden fleksibilitet eller medmenneskelighed. Deres venskab giver dem imidlertidig mod og styrke til at gå imod et sygt system.

Jeg, Daniel Blake vandt i fjor Guldpalmen på filmfestivalen i Cannes.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Familiefilm, svensk humor og gyldne palmer i biografen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger