
Jubilæumstur til Art Herning
5. januar 2017 - kl. 6:30 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
For 10. år i træk arrangerer Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune i samarbejde med Galleri Nordenvind, Sæby, en heldags bustur til Art Herning på selve åbningsdagen, fredag 27. januar 2017.
Art Herning er årets første store kunstbegivenheden, og kan i år for 20. gang slå dørene op for tusindvis af gæster, gallarister, kunstnere og samlere under et tag. – Vi synes også, at det er en god idé at tage af sted under samme tag, i bus vel og mærke, forklarer Pernille Lisborg fra Frederikshavn Bibliotek og fortsætter, en dag, hvor man i fællesskab får en masse nye og spændende indtryk sammen med andre kunstinteresserede
Nordligste deltager
Galleri Nordenvind er, med sin placering i Sæby, messen nordligste danske deltager, og har være med på Art Herning siden 2007. Galleriejer Eric Kaare ser tilbage på tidligere års messer og medbringer derfor kendte og elskede kunstværker, samt nye og spændende genistreger. – Jeg får mange spørgsmål til, hvorfor jeg trækker mine potentielle kunder med til Herning, fortæller Eric og forklarer, det er vigtigt for mig at vise, at Galleri Nordenvind sagtens kan være med blandt de største toneangivende gallerier i Danmark.
Mange af de førende danske gallerier udstiller på messen bl.a. Galleri Rasmus, Galleri Moderne, Galleri Wolfsen og altså også Galleri Nordenvind fra Sæby, som du finder på stand nr. 226. I alt vil der være over 40 gallerier fra hele verden, sammen med omkring 250 danske og internationale kunstnere, kendte såvel som ukendte talentspirer. Læs mere om Art Herning på: www.artherning.dk/
Fire opsamlingssteder
Bussen samler op i Skagen, Ålbæk, Frederikshavn og Sæby og kører retur til samme sted. Prisen for turen inkluderer rundstykker i bussen, frokost på Hotel Eyde i Herning, adgang til messen samt sandwich på hjemturen. Øl og vand kan købes i bussen.
Pris for hele arrangementet er 500 kr. (eksklusiv drikkevarer). Billetter kan KUN købes på bibl.frederikshavn.dk eller på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid, senest 19. januar.
Ses vi til en dag med masser af god kunst?
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Jubilæumstur til Art Herning' til en bekendt