
105 tæpper afsendt fra Skagen
12. januar 2017 - kl. 9:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Inner Wheel har produceret 105 tæpper som nu er afsendt til Aktion Børnehjælp.
I 30 år har vi lavet tæpper til Mother Theresas hjælpearbejde i Indien oplyser initiativtagerne Annitta Neve og Mie Molbo fra Skagen InnerWheel..
I begyndelsen brugte vi mest genbrugsgarn fra genbrugsbutikker, garnudsalg og fra doneret garn fra privatpersoner.
Vi strikkede selv en hel del, der var skoleklasser der skulle tjene penge til skolerejser der strikkede lapper som vi købte .
Efterhånden som flere hørte om lappeprojektet var der flere kvinder der meldte sig til at strikke og det gør de faktisk stadig.
Inner Wheel medlemmer syr tæpperne sammen både privat og i gruppen vi kalder S.O.S. Sy og snak står det for, og flere gode emner er blevet debatteret hen over bordene når de store tæpper er blevet syet sammen.
Efter tæppecentret i Indien er blevet selvhjulpen har Skagen Inner Wheel netop lavet aftale med et andet nødhjælpscenter . Det betyder at tæpperne bliver sendt til der hvor behov er størst.
Det er en fantastisk følelse at vide at vores arbejde gør en forskel ude i den store verden.
Vi fortsætter vores lappeprojekt og glædes over at kunne samles i den gode sags tjeneste slutter Annitta Neve og Mie Molbo.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '105 tæpper afsendt fra Skagen' til en bekendt