Argentinsk thriller i SeniorBio

Selv om der betales løsesum er det langt fra sikkert, at den kidnappede overlever opholdet i familiens fangekælder. Scene fra filmen.

Argentinsk thriller i SeniorBio

12. januar 2017 - kl. 6:41 - af

Skagen Bios SeniorBio byder i februar på en argentinsk thriller, Klanen, som er instrueret af Pablo Trapero.

Den kritikerroste thriller vandt Sølvløven i Venedig og slog alle rekorder i instruktørens hjemland, hvor den solgte over en halv million billetter alene i åbningsweekenden.

Det er der gode grunde til, for det skræmmende velspillede drama kan prale af både saft, kraft og helt igennem virtuos instruktion.

Filmen bygger på den sande historie om familien Puccio, som satte en skræk i livet på Buenos Aires’ pæne borgerskab tilbage i 1980’erne.

Under den såkaldte ‘beskidte krig’ havde familiens patriark, Arquímedes (Guillermo Francella), specialiseret sig i at få regimets politiske modstandere til at forsvinde.

Nu er manden imidlertid arbejdsløs, så han beslutter sig for at fortsætte kidnapningsarbejdet i eget regi – med hele familien som mere eller mindre frivilligt medsammensvorne.

Løsesummerne er med til at opretholde familiens sociale status, men det er ikke ensbetydende med at ofrene overlever opholdet i villaens interimistiske fangekælder.

Filmen vises 7., 8. og 9. februar, og billetterne kan købes eller bestilles fra på mandag, 16. januar, kl. 10 via biografens hjemmeside.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Argentinsk thriller i SeniorBio' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger