Når tal bliver lidt for spændende

Hovedrollen som bogholderen Christian Wolff spilles af Ben Affleck, som her ses i en scene fra filmen.

Når tal bliver lidt for spændende

17. januar 2017 - kl. 9:48 - af

Bogholdere anses almindeligvis ikke for at have verdens mest spændende job, men tal kan faktisk godt være spændende, og i den film, NatBio viser på mandag aften, 23. januar, bliver tallene ikke blot spændende – de bliver alt for spændende.

I filmen The Accountant er Christian Wolff (Ben Affleck) en velfungerende autist med større forståelse og hengivenhed for tal end andre mennesker.

Han arbejder som freelance bogholder på et uskyldigt udseende regnskabskontor i en søvnig lille by, hvor han fører regnskaberne for nogle af verdens farligste forbryderorganisationer.

Men da det amerikanske finansministeriums specialafdeling imod økonomisk kriminalitet og hvidvaskning af penge, ledet af Ray King (J.K. Simmons), begynder at komme på sporet af hans arbejde, tvinges Christian til at tage en lovlig kunde.

Valget falder på et højteknologisk robotudviklingsfirma, hvor regnskabsmedarbejderen, Dana, har opdaget en regnskabsfejl til millioner af dollars.

Men da Christian dykker ned i regnskaberne for at få et klarere billede af, hvad der foregår, begynder dødstallene at stige dramatisk omkring ham.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Når tal bliver lidt for spændende' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger