
Centerejer i Loop, Niels Jørgensen er glad for den enorme opbakning, der igen i år er til Skagen På Vægten.
Stor lokal opbakning til Skagen På Vægten
19. januar 2017 - kl. 8:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Også til denne fjerde udgave af Skagen På Vægten er der stor lokal opbakning til eventen.
“Som de andre år er der masser af firmaer der gerne vil være med som sponsorer, så deltagerne kan igen i år se frem til masser af præmier, udtaler en af arrangørerne, Niels Jørgensen fra Loop.
Udover pengepræmierne til de tre bedste hold i hele eventen, er der hver uge præmier til de to hold, der har klaret sig bedst i den forgangne uge. Firmaerne der sponseret ugepræmierne er:
Intersport – Holte Vinlager – Greens Pub & Cafe – Clinic Chi – Konnerup – Skagen Wellness – Harald Christiansen Eftf. – Restaurant Messen Skallerup Klit – FF Handel.
I år er deltagerne blevet udstyret med et armbånd, som giver adgang til forskellige gratis motionstilbud, som kan ses på skagenpaavaegten.dk/aktiviteter. Her bydes på aktiviteter for enhver smag, og der kommer flere til.
Dertil har Matas, Skagen Wellness, Skaw Bowling og Skagen Bio givet tilsagn om lodtrækningspræmier, og der kommer sikkert flere til.
Alt i alt, er der præmier for omkring 50.000 kr.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor lokal opbakning til Skagen På Vægten' til en bekendt