Energibyen Frederikshavn skal vises frem til udlandet

Energibyen Frederikshavn skal vises frem til udlandet

26. januar 2017 - kl. 9:50 - af

Danmarks officielle grønne brand, State of Green, har udnævnt Energibyen Frederikshavn Kommune som nyt udstillingsvindue. Energibyen og des konkrete resultater skal vises frem for udenlandske interesserede. Det er en ære for Frederikshavn Kommune, siger borgmesteren.

Danmark har besluttet at være førende i grøn økonomisk vækst, og vil være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050, som det første land i verden. Og Frederikshavn Kommune har, som Danmarks første klimakommune, besluttet at det skal ske allerede i 2030. Det arbejder projektet Energibyen for hver dag, og er derfor nu optaget i en eksklusiv kreds af det fremmeste inden for grøn omstilling. I alt ni projekter skal vise det bedste Danmark har at byde på frem for udenlandske gæster:

”Når andre kan bruge vores resultater og erfaringer til noget, så er det klart, vi bliver stolte i Energibyen. Det er anerkendelserne, der skaber den stadig stigende interesse og strøm af henvendelser, som vi får fra fx virksomheder, der er interesserede i at høre mere om mulighederne i Frederikshavn Kommune. Vi skaber så mange samarbejder, som der er rum for, og vi har muligheder for mange flere. Vi får tilbud om projekter med rigtig stort potentiale, som vi skal turde kaste os ind i, for vi har kompetencer, virksomheder og vilje til stede her i Frederikshavn Kommune, ” siger projektchef i Energibyen, Poul Rask Nielsen.

Energibyen skaber vækst

State of Green samler alle ledende danske spillere inden for klima, energi, vand og miljø og skaber relationer til internationale samarbejdspartnere, der bruger Danmark som rollemodel. State of Green arbejder for at udbrede kendskabet til den ambitiøse danske plan og de innovative løsninger, der er nødvendige for, at det sker. Det er på det praktisk orienterede område, at Energibyen Frederikshavn Kommune for alvor gør en forskel, både internationalt, regionalt og lokalt:

”Det er en stor ære for os i Frederikshavn Kommune at komme i dets selskab og få den opmærksomhed. Og det allerbedste er, at vi også kan se det og mærke det her i Frederikshavn Kommune, at Energibyen dag for dag skaber konkrete resultater, som skaber et brand af vores kommune, og som medvirker til at åbne muligheder i vores energi-vækstspor for virksomheder og interessenter,” siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

State of Green vil konkret bruge Energibyen Frederikshavn Kommune i arbejdet med at fremme danske interesser, ved at sende fx delegationer på besøg i kommunen. Samtidig medvirker udnævnelsen til at endnu flere ambassader, internationale møder og eksportfremstød efterspørger Energibyen som oplægsholder ved fx konferencer herhjemme og i udlandet.

State of Green er et offentligt/privat samarbejde oprettet af Staten, DI, Landbrug og Fødevarer, Dansk Energi og den danske vindindustri. HKH Kronprins Frederik er protektor for State of Green.

www.energibyen.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Energibyen Frederikshavn skal vises frem til udlandet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger