
Forrygende start på Skagen Vinterbaderfestival 2017
27. januar 2017 - kl. 17:23 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Vandet blot et par grader her til morgen, da Skagen Vinterbaderfestival 2017 blev skudt i gang med 270 friske deltagere fra hele Skandinavien.
Interessen for Skagen Vinterbaderfestival har aldrig været større, så stemningen var helt i top, da Mette Hust fra vinterbaderklubben Isbryderne bød de morgenfriske vinterbadere velkomne.
Med blot et par grader til vands var scenen sat helt rigtigt, da 270 frygtløse vikinger og havfruer kastede sig ud i det store kolde gys. Herefter var der traditionen tro varm suppe fra Jakobs Café & Bar, og snakken gik lystigt blandt deltagerne.
Skagen Vinterbaderfestival fortsætter hele weekenden med morgenbadning lørdag og søndag samt guidede ture, festmiddag og andre hyggelige aktiviteter.
Læs mere om Skagen Vinterbaderfestival her: http://skagen.dk/events/vinterbaderfestival/
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forrygende start på Skagen Vinterbaderfestival 2017' til en bekendt