Vores borgmester fylder rundt

Borgmester i Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit Stenbak Hansen fylder 50 år den 29. januar.

Vores borgmester fylder rundt

27. januar 2017 - kl. 9:42 - af

Det er et rigtigt familiemenneske, der fylder rundt den 29. januar 2017. Sådan lyder skudsmålet om fødselaren, Birgit Stenbak Hansen, fra alle sider. Det var da også familien, der trak, da hun efter at have boet i Århus i en årrække for at uddanne sig til og arbejde som sygeplejerske, flyttede til Sæby. Hjem til Sæby, hvor hun blev født. Og hvor også forældrene stadig bor. Birgit S. Hansen er vokset op med politik. Da hun første gang stillede op, og blev valgt for Socialdemokratiet i 2002, var det til byrådet i daværende Sæby Kommune, hvor også hendes far, Svend Hansen, var socialdemokratisk medlem i 36 år.

Siden 1.januar 2014 har hun været borgmester i den sammenlagte Frederikshavn Kommune. En periode, hvor der er arbejdet hårdt for at skabe overblik over økonomien, og for at samle et politisk splittet byråd. Fra begge fløje i den kommunalpolitiske arena anerkender man fødselarens evner, for at lytte og forhandle sig til enighed og resultater. Disse evner kom blandt andet til udtryk, da et flertal i byrådet blev enige om, at Frederikshavn Kommune skulle sende en erklæring med et nej til regeringens omprioriteringsbidrag til Kommunernes Landsforenings delegeret møde sidste år. En erklæring, der blev stemt igennem med stående klapsalver.

Borgmesteren arbejder for at skabe sammenhæng i kommunen gennem fx at samle erhverv, uddannelser og interessenter og gøre Frederikshavn Kommune til Det Blå Danmarks Centrum. Og Frederikshavn Kommune, der som Danmarks første klimakommune, driver projektet Energibyen, er blevet kendt langt ud over både kommune- og landegrænser. Birgit S. Hansen er formand for og medlem af en lang række bestyrelser, deriblandt de lokale uddannelsesinstitutioner. De er, sammen med arbejdet for at tiltrække uddannelser til Frederikshavn Kommune eksempler, hvor Birgit S. Hansen med Frederikshavn Kommunes stemme blander sig i den offentlige debat. Senest har diskussionen om, hvor den nye vestdanske Politiskole skulle placeres, kaldt på borgmesteren.

Birgit S. Hansen er kendt for at tale Frederikshavn Kommunes sag, så ingen er i tvivl om meningen. Ligesom hun ikke tøver med at italesætte, når nationale beslutninger giver unødvendige bølger på den vendsysselske kyst. Også i disse sager går kontakten til Christiansborg begge veje. Hun siger ikke nej, lyder et andet skudsmål, og lytter hellere end gerne til borgernes historier fra det virkelige liv. Samtidig er hun kendt for at være en fokuseret og pragmatisk borgmester for alle kommunes 61.000 indbyggere.

Til hverdag står den på politik morgen, middag og aften, og hun deltager i begivenheder og arrangementer, borgermøder og borgerbesøg, fra Skagen over Frederikshavn til Sæby. Hvis der bliver en lille smule tid til overs, så må den gerne bruges på noget, der har med heste at gøre. Eller politik. På 50-årsdagen holder Birgit S. Hansen en fridag sammen med mand og børn.

Fødselsdagen fejres med en reception på Knivholt Hovedgård i Frederikshavn 3.februar 13 – 16, hvor alle er inviterede.

4 kommentarer til “Vores borgmester fylder rundt” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Vores borgmester fylder rundt”

  • Anders Jørgensen

    Kære Birgit

    Stort TILLYKKE med fødselsdagen, og mange tak fordi du holder ud som borgmester, det håber jeg at du fortsætter med.

    Venlig hilsen
    Anders Jørgensen

  • Christen Justesen

    Vores borgmester gør det godt og er en fin og dygtig repræsentant for kommunen og dermed os alle. Uafhængig heraf synes jeg det var yderst rimeligt, at kommunen betalte for en fornuftig reception eller i det mindste deltog med et tilskud. Det kan jo sidestilles med erhvervsvirksomheder, der påskønner og værdsætter deres medarbejdere. “Vi skal også passe på ikke at gå i for små sko.” Det er småpenge i den store butik.

  • Tak for hilsen Kim Hedemark.
    Fair spørgsmål. Det koster ikke borgerne i kommunen. Jeg betaler selv receptionen.

  • Tillykke, men hvad koster det så borgerne i
    kommunen?

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vores borgmester fylder rundt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger