
Cykelevent: Kom, lyt og tab dig
30. januar 2017 - kl. 9:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Frederikshavn Kommune på Vægten holder spændende onsdag i Arena Nord: Spinning for velgørenhed, smagsprøver med slankeeffekt, og foredrag om livets op og nedture og mange kilometer i benene
Nordjyden og ekstremcykelrytteren, Stig Nicolaysen, holder foredrag om sit liv på to hjul. Om hvad man tænker, når man stiger på cyklen i en enkeltstart, på vej 5000 kilometer tværs over USA. Om bryllupsrejse med Team Rynkeby til Paris. Og om sit liv som familiefar med en kræftsyg søn.
Det er gratis for På Vægten deltagere, man skal tilmelde sig ind igennem aktivitetskalenderen på hjemmesiden. Før foredraget er der en lille slanke-godbid og opskriftsinspiration. Det er køkkenchefen, Morten, fra Arena Nords køkken, der laver smagsprøver på sunde småretter.
Men inden nydelserne, er der lige ydelserne: Hvem har det hurtigste hold på en spinningcykel?
Spar Nord arrangerer inden foredraget en cykelevent. Kom i form, tab dig og gør en god gerning. Spar Nord giver ti kroner pr kørt kilometer til en organisation efter vinderens ønske. Der er 10 cykler og derfor plads til 10 friske hold. Er du klar?
Spinningen er fra 17 til 17.55. Smagsprøver fra 18, og foredraget begynder 18.30. Tilmelding til dib@sparnord.dk
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Cykelevent: Kom, lyt og tab dig' til en bekendt