Tid til teater på Kappelborg

Kappelborg får bl.a besøg af Reumertvinderen Kitt Johnson i soloen Post No Bills.

Tid til teater på Kappelborg

9. februar 2017 - kl. 13:55 - af

Vi går ind i teatersæsonens 2. del, og på Kappelborg er der lidt for enhver smag!

KRAKEN – D. 16/2

KRAKEN er et mesterværk af absurd sensibilitet, der følger sin egen skøre logik. Den oser af lune, charme og galskab. Den langlemmede gummimand Trygve Wakenshaw bruger kun mimik, mundlyde og publikums fantasi. Han er sin egen animator i en tegneserieverden – Troskyldig og uskyldig. Denne prisvindende klovn er en fysisk komiker i en klasse for sig. Forestillingen anbefales fra 14 år og op.

ANKOMSTEN – D. 20/2

Teater Rio Rose besøger Kappelborg med deres højaktuelle ANKOMSTEN, hvor australske Shaun Tans grafiske roman omsættes til en ordløs, filmisk fortælling om et individ på flugt. Illustrationerne ledsages af live, nykomponeret musik af jazzkomponist og musiker Thomas Clausen.

EN MAND DER HEDDER OVE – D. 2/3

Teatret Møllens forestilling er en humørperle med stort hjerte, der både kan vække latter og trække tårer. Den formår at sætte skarpt fokus på vores samfund, og samtidig at portrættere en mand der på trods af sit særegne og ofte frustrerende væsen er vældig genkendelig og i sidste ende elskelig. For når man først kommer ind bag Oves hårde sort/hvid facade, så gemmer der sig en farverig og rørende fortælling om en mand, der kæmper med en stor sorg og ensomhed.

POST NO BILLS – D. 16/3

Kappelborg får besøg af Reumertvinderen Kitt Johnson i soloen Post No Bills – Hvad er der tilbage, når der ikke er noget tilbage? Når et menneske har fået frataget alt: arbejde, hus, pension, fremtid, menneskelighed? – Med det spørgsmål starter danseforestillingen, der med Kitt Johnsons egne ord er en undersøgelse af krisen som skabende transformator. Kitt Johnsons præstation i Post No Bills sikrede hende Reumert-prisen for årets danser i 2015. 

M.I.S NATTEN LANG – D. 23/3 

Don Gnu er tilbage med sidste del af deres triologi M.I.S. Natten Lang – En forestilling fyldt med skæve stunts, pinligheder og humoristiske øjeblikke, der bringer det almindelige liv i hverdagsperspektiv.

BREVET – D. 20/4

20. april får Kappelborg besøg af Paolo Nani og hans prisvindende perle Brevet, der sidste år havde 25 års jubilæum. Forestillingen er én af de mest kendte danske forestillinger på internationale scener. Den er blevet hædret med prestigefyldte priser og udråbt til at være “Kult” og “Klassik” af den internationale presse.

INFO OG BILLETSALG

kappelborgskagen.dk

ARRANGØR

Kulturhus Kappelborg

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tid til teater på Kappelborg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger