Læserbrev: To markise or not to markise

Læserbrev: To markise or not to markise

10. februar 2017 - kl. 10:41 - af

Vor kære kommune har besluttet, at nogle markiser kan stå, mens andre må falde.

Tager man bestemmelserne i lokalplanen for midtbyen, kan man ikke sige meget i mod dette.

Skal man have markiser, skal man følge reglerne eller få en dispensation. Det er en uskik, hvis speciel professionelle virksomheder ikke retter sig efter retningslinierne af sig selv.

Når dette er sagt, burde sagerne give anledning til eftertanke.

Har vi de rette og tidsvarende regler for for opsætning af markiser eller overdækninger?

Efter min opfattelser er tiden løbet fra markiser, hvis hovedformål er at regulere lys indfaldet inde i bygningerne. Vore serverings og udsalgssteder af en hver slags har et behov for at kunne betjene vore gæster, og os selv for for den sags skyld, så det lever op til det, vi i virkeligheden ønsker os i dag. Vi ønsker os udeliv.  Det gjorde vi ikke i samme grad tidligere. I dag vil vi betjenes udendørs, uanset vejr og vind. Det er blevet en del af vor nye oplevelsesmønster, at vi for tiden så forfærdelig gerne vil betjenes udendørs, i hvert fald her i Skagen. Der er ikke noget at sige til det. Vore gæster kommer fortrinsvis i sommer månederne. Så kunne man sige, at den ged var barberet, hvis det ikke lige var for vort ikke altid helt pålidelige klima.

Det regner, ikke altid, men heller ikke helt sjælden og det blæser. Vore gæster har det ikke som os, at de bare kan vente til det bliver godt vejr, som det altid bliver, og udeserveringen kan ikke vente på, at solen kommer, for så er gæsterne rejst hjem måske skuffede over, at ferien ikke helt fik det indhold, som de havde forestillet sig.

Jeg vil foreslå, at kommunen forlænger den frist for  de besluttede påbud, de har givet her i Havnevej til ultimo 2017, Ikke for at lade fem være lige, men for at bruge tiden til at fastsætte nogle nye og tidssvarende markise regler. Regler der kan sikre et liv i sol og sommer, og samtidig tager højde for regn og blæst.

At lave et tillæg til lokalplanen tager  et halvt år, alle vil have tid til at indrette sig efter de nye og forhåbentlig bedre regler.

Et aspekt, som jeg ikke har set inddraget, det er rygerne. De er naturligvis nogle værre nogen, men i en oplevelses økonomi, skal der være plads til de fleste. Rygerne er trods alt også en slags mennesker og mange gange ganske fornøjelige og købedygtige.

Så for var alles skyld, forlæng fristen, lav nogle nye regler, der modsvarer tiden krav om mere udeliv

Måske kunne julefreden atter sænke sig over Havnevej.

Med venlig hilsen

Per Kempff-Norkap

 

5 kommentarer til “Læserbrev: To markise or not to markise” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Læserbrev: To markise or not to markise”

  • Svar til Per Kampf-Nordkap , jeg er ret enig med dig, disse markiser er sikkert oprindelig beregnet til at tage lysindfald i huset. I Skagen derimod giver markiser mulighed for at opholde sig ude, også i mindre godt vejr. Dette benyttes ikke mindst af vore gæster, der elsker at sidde i ly og stadig kan følge med i, hvad der rører sig på vejen udenfor. Til byrådet, forlæng nu den dispensation, så markiserne i hvert fald kan benyttes resten af året, så må et nyt byråd se at få vedtaget tidssvarende regler for markiser, der tilgodeser gæsternes ønsker om at opholde sig ude, når det er muligt. Om i så synes en nutidig overtrædelse skal straffes med bøde, det må i så tage stilling til, MEN få nu lavet nogle regler fremover, der også tilgodeser gæsterne, byen skal jo ikke være så klinisk, at det jager de gæster væk, erhvervet OG byen har brug for.

  • Per Kempff-Nordkap

    Tilføjelse til mit seneste indlæg.
    Jeg skrev:
    Det kræver naturligvis et samarbejde mellem ( og her har saksen så gjort sin uheldige indsats ) der skulle have stået:

    Det kræver naturligvis et samarbejde mellem mellem erhvervslivet af flere slags, kommunen og Skagen.

    Beklager hastværket.

  • Per Kempff-Nordkap

    Hej Bjarne.

    Du har ganske ret i, at den øjeblikkelige situation kan klares med dispensationer, men det kan den bare ikke alligevel, og kommunen gjorde det heller ikke. Sikkert på grund af et vedholdende krav fra os skawboer, hvis jeg må sige så. Vi har rent faktisk inderligt bed kommunen om at passe på Skagen. Kommunen har lidt og ville lide flere nederlag om byggerier i modstrid med lokalplanerne bl.a. på baggrund af, at det kan være vanskeligt at fastholde disse planer, hvis de ustandseligt bliver undergravet af dispensationer, der kan stritte i alle retninger.
    Lokalplanerne afspejler, hvordan vi vil have vores by. Når vi nu møder store behov for at gøre nogen andet end det, der er fastlagt, må man tænke sig om endnu engang, for at finde frem til, hvordan er det egentlig vi vil have Skagen skal fremstå i fremtiden. Problemet her er, at tiden og behovene er løbet fra de oprindelige i gennem mange år gældende retningslinier. Vi vil nu, som du, have mere udeliv. Det er ikke bare restauratørerne, der vil sælge mere øl, flere middage og kaffe, for det vil de i sagens natur gerne, men vi andre vil også have mere udeliv. Det er derfor nødvendigt, hvis vi vil have en kontrolleret udvikling, at vi ser på reglerne igen for at få retningslinier, så vi får det, vi vil have både mere udeliv, men også mere Skagen, som et herligt enestående sted.
    Det er derfor jeg foreslår, at kommunen lige tager en tænkepause. På nuværende tidspunkt prøver mange at sno sig med parasoller af en hver slags, plastik overdækning og som nede ved gammelpier med særlige fancy markiser, der, når det er slemt, pakkes ind i plastik for at imøde komme vore ønsker om udeliv.

    Vi burde få en model, der tager specielt hensyn til netop vor by og vort specielle vejr.
    Jeg tror ikke, det behøver at være atomfysik, men fornuftige bestemmelser, der kan give Skagen en ny dimension.Det kræver naturligvis et samarbejde mellem netop kommune, de erhvervsdrivende af flere slags og Skagen. Vi har drøftet byens udvikling i virkeligheden ret indgående og har allerede påpeget værdier, som kan danne udgangspunkt for rimelige løsninger. De skal på en gang være så rummelige at der kan komme en flerhed af udtryk og samtidig fastholder vor egenart. Skagen er en virkelig spøjs fætter, som heldigvis kan sætte store følelser igang, på samme tid ensartet selvom det meste er forskelligt med en ramme, der giver en følelse af sammenhæng.
    Så det er ikke let, men så langt fra umuligt.

  • Hej Per
    Jeg er ret enig. Selvfølgelig er det ikke ok at sætte markiser op uden tilladelse og så kan man diskutere om der skal gives en bøde for det.
    Personligt synes jeg Foldens er ret fine og pæne, nøjagtig som Greens er det. Old Irish Pub’s er måske ikke helt så pæn men den skæmmer ikke i gadebilledet.
    Men hold op hvor har vi mange gange siddet under dem alle og glædet os over at kunnet sidde udendørs selv i regnvejr. Til festivalen og andre populære perioder vil der helt sikkert ikke være siddepladser nok uden disse markiser.
    Vi kommer herop tæt på hver 2. Weekend samt nogle ferier og en charme ved Skagen er netop at udelivet kan nydes også i mindre godt vejr.
    Jeg håber afgørelsen ankes og mere fornuftige rødder vælges
    Mvh Bjarne

  • Hej Per,
    Hvis det regner og blæser, er det vel langt bedre at opholde sig sådan rigtig indendørs end under en uægte markise, hvor man alligevel ikke kan være sikker på helt at undgå uvejret? Altså enten er man ude eller man er inde ‘to be or not to be’.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: To markise or not to markise' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger