
Læserbrev: Markisesagen
13. februar 2017 - kl. 9:05 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Bestyrelsen for Danske Ølentusiasters lokal afdeling i Skagen har med stor interesse fuldt med i sagen omkring restauratørernes markiser i byen og kommunens afgørelse i sagen undrer os.
At gældende lokalplaner skal overholdes kan ingen være uenig i og såfremt nogen har opsat markiser uden tilladelse bør dette have konsekvenser.
Foldens Hotel og Greens har for flere år tilbage opsat deres markiser, hvor der på daværende tidspunkt ikke var en lokal plan for dette område og det er forståeligt, at ejerne ikke har været opmærksom på, at der skulle søges ved udskiftning af eksisterende markiser. Ved kommunens afgørelse fik Foldens Hotel en dispensation til at have deres markiser, hvorimod Greens fik afslag.
Begge restauranter har deres markiser stående på egen grund og vi mener ikke, at nogen af dem hverken skæmmer bybilledet eller bygningernes harmoni. Hvorfor denne forskelsbehandling? Byens borgere og turister er rigtig glade for at nogle erhvervsdrivende holder deres forretninger åbent hele året og der kan ikke være tvivl om, at markiserne har stor betydning for at dette kan lade sig gøre – især hos byens udskænkningssteder.
Vi mener stadig, at sagen omkring Foldens og Greens har så mange lighedspunkter, at vores lokale politikere bør revurdere deres beslutning, så forretningerne får ens vilkår.
Bestyrelsen for Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Skagen
3 kommentarer til “Læserbrev: Markisesagen” under annoncerne.

















Har de ikke også fået dispensation ?
Hvad med buddy hollys markise?
Humor er en god ting. Og denne sag kalder overhovedet ikke på humor. MEN det er dog lidt spøjst, at netop Ølentusiasterne har fulDt en sag som de burde have fulGt.
Med humoristisk hilsen og glimt i øjet
Sven Molbo