2017 starter godt for Nybolig i Skagen

Steen Andersen.

2017 starter godt for Nybolig i Skagen

21. februar 2017 - kl. 6:48 - af

78 pct. af Nyboligs 220 forretninger melder om en god start på 2017. Meldingen er et tegn på et sundt og dynamisk boligmarked, mener medindehaver af Nybolig i Skagen, Steen Andersen, der også melder om en god start på 2017.

2015 og 2016 var gode år på boligmarkedet med flere boligsalg og højere boligpriser, men hvordan er 2017 startet? Ifølge en rundspørge, som er foretaget blandt Nyboligs 220 forretninger, svarer 36 pct. af mæglerne, at 2017 er startet mindst ligeså godt som sidste år, mens 28 pct. svarer, at 2017 er startet noget bedre end 2016. 14 pct. svarer, at 2017 er startet meget bedre end 2016.

At 2017 er startet lidt dårligere end 2016 svarer 14 pct., mens kun 4 pct. svarer, at starten på 2017 har været noget dårligere end 2017. 1 pct. ar svaret meget dårligere og 3 pct. har svaret ved ikke.

I Skagen/Aalbæk er 2017 startet særdeles godt.

-Det, jeg ser, er, at køberne, virkelig gennemsøger markedet for at finde den helt rigtige ejendom, hvilket betyder at beslutningsprocessen bliver lidt længere, men køberne er der, og året er alt i alt startet ret godt, siger Steen Andersen

Resultatet af rundspørgen blandt hans kollegaer rundt om i landet er ifølge Steen en pejling på et boligmarked i balance.

-Generelt er vi mæglere positive, men der er ikke tale om hverken jubel eller jammer, som kan være tegn på enten krise eller overophedning, så vi mener, at man skal tage undersøgelsen som et tegn på, at boligmarkedet er sundt og dynamisk, også i Aalbæk og Skagen siger Steen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '2017 starter godt for Nybolig i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger