Japan – Do’s and Don’ts

Japan – Do’s and Don’ts

21. februar 2017 - kl. 6:09 - af

Rejseforedrag om “Solens Ophav” Japan.

Er du til den nyeste udvikling inden for teknologi, kulinariske oplevelser, eller ældgamle kulturelle og naturlige seværdigheder?

Så mød op til et foredrag med Freja Bak Madsen, mandag den 6. marts kl. 19.00 på Kappelborg, hvor hun vil give en masse rejsetips om ”Solens Ophav” – Japan.  Et land, som hun snart planlægger endnu en rejse til. Freja Bak Madsen arbejder til daglig som bibliotekar på Frederikshavn Kommunes biblioteker, og i sin fritid er hun passioneret tegner, hvilket hun også deler med andre, da hun månedligt afholder tegneklub for alle aldre på Skagens Bibliotek.

Denne aften fortæller Freja Bak Madsen om forberedelse til rejsen til Japan, de bedste opdagelser undervejs, og hvad hun vil forberede til næste tur. Hun vil tale om forberedelser du kan lave hjemmefra, der ikke kun hjælper dig med at finde rundt i Japan, men også hvordan du kan finde nogle af de mest spændende steder. Hvilken research har du brug for? Kan alle engelsk? Hvordan er jeg høflig over for de lokale, og forventer de noget af mig som udlænding og turist? I Japan kan man opleve alt mellem traditionelle smukke omgivelser og skikke på kroer der er over 700 år, og topmoderne underholdning hvor din egen fantasi måske endda ikke rakte.

Få en masse tip med i baggagen og mød op til et lærerigt rejseforedrag om Japan.

Billetter kan bestilles på bibl.frederikshavn.dk eller ved at rette henvendelse til Frederikshavn kommunes biblioteker.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Japan - Do's and Don'ts' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger