Generalforsamling i Skagen Erhvervsforening med besøg hos FF Skagen A/S

Generalforsamling i Skagen Erhvervsforening med besøg hos FF Skagen A/S

5. marts 2017 - kl. 6:47 - af

Onsdag den 15. marts klokken 15.30 er der generalforsamling i Skagen Erhvervsforening, som bliver afholdt på FF Skagen A/S, hvor der vil være indlæg og rundvisning ved CEO Johannes Palsson. Generalforsamlingen er åben for alle interesserede.

Traditionen tro afholder Skagen Erhvervsforening deres generalforsamling på en spændende lokal virksomhed, som i år bliver hos FF Skagen A/S, som i 2016 investeret omkring 100 millioner kroner i renovering af de to fabrikker, som inkluderer fire nye produktionslinjer i rustfrit stål samt et topmoderne laboratorium.

  • FF Skagen A/S er en af verdens største producenter af fiskemel og fiskeolie med eksport til flere end 60 lande, og så er det en central virksomhed på Skagen Havn. Virksomheden havde et rekordår i 2015 med en omsætning på to milliarder og har lavet nye investeringer i fabrikken. Vi håber, at mange har lyst til at komme til generalforsamlingen og samtidig få lejlighed til at se nærmere på virksomheden, siger Allan Kastor Andersen, formand for Skagen Erhvervsforening.

Skagen Erhvervsforening står sammen med erhvervsforeningerne i Sæby og Frederikshavn bag Erhvervshus Nord, der også har en kontrakt med Frederikshavn Kommune. På mødet vil man kunne høre mere om arbejdet i foreningen og Erhvervshus Nord i 2016. Derudover vil der være godkendelse af årsrapport, fastsættelse af kontingent, valg af bestyrelse og valg af revisor, bestyrelsens forslag til aktiviteter samt behandling af eventuelle indkomne forslag.

Man tilmelder sig generalforsamlingen på Erhvervshus Nords hjemmeside: http://www.erhvervshusnord.dk/arrangementer/vis/artikel/generalforsamling-skagen-erhvervsforening-og-besoeg-ff-skagen-as/ 

Om Erhvervshus Nord
Erhvervshus Nord er et erhvervskontor, der drives af de tre erhvervsforeninger i Frederikshavn, Skagen og Sæby, som til sammen har omkring 550 medlemsvirksomheder, og Frederikshavn Kommune, der yder økonomisk støtte. Husets specialiserede konsulenter yder rådgivning og sparring til virksomheder og iværksættere og samarbejder med en bred vifte af aktører både lokalt, nationalt og internationalt for at udvikle erhvervslivet.  Målet er at skabe økonomisk vækst, vækst i beskæftigelsen og vækst i kompetenceniveauet.  Læs mere på www.erhvervshusnord.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Generalforsamling i Skagen Erhvervsforening med besøg hos FF Skagen A/S' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger