SeniorBio på Sicilien

Hovedrollerne i L’attesa spilles af Juliette Binoche og Lou de Laâge, som her ses i en scene fra filmen.

SeniorBio på Sicilien

12. marts 2017 - kl. 7:00 - af

Den sidste film i Seniorbio i denne omgang er den italienske L’attesa, der vandt tre priser ved Venedig Film Festival i 2015.

Filmen vises tirsdag 4, onsdag 5. og torsdag 6. april. Alle tre dage kl. 10.30, og som altid ved SeniorBio hører der en let frokostanretning på Jakobs Café med i billetprisen på 120 kr.

Billetter til filmen kan bestilles eller reserveres via biografens hjemmeside fra i morgen, mandag 13. marts, kl. 10.

Anna, (spillet af Juliette Binoche) har med sin søn, Giuseppes død, lidt et smerteligt tab og tilbringer sine dage alene i en ældre villa, omgivet af det smukke sicilianske landskab.

Pludselig dukker Jeanne (spillet af Lou de Laâge) op, en ung kvinde, der hævder at være kæreste med Giuseppe.

Han inviterede hende til Sicilien for at de kunne tilbringe nogle dages ferie sammen. Men Giuseppe er der ikke.

Hun spørger efter ham, og Anna fortæller, at han kommer til påske, og at det er hans onkel, der er død.

Dagene går, og de to kvinder kommer langsomt til at kende hinanden, og sammen venter de på̊ påsken, hvor Giuseppe endelig vil komme hjem.

Filmen er instrueret af Piero Messina, som om spillet mellem de to hovedpersoner noterer: Beskyttede, men også̊ isolerede fra resten af verden, begynder Anna og Jeanne at vente på Giuseppes tilbagevenden. Og dermed forestiller de sig en anden virkelighed, der kun eksisterer i og med, at de deler den.

Og således er der født en stille intimitet mellem de to kvinder.

Næsten ubevidst klamrer de sig til hinanden, de bliver tætte i deres forsøg på̊ at beskytte og på̊ samme tid styrke en meget skrøbelig sandhed.

Sandheden er der, måske for tæt på̊ til at være synlig. Alt for forfærdelig at tænke på̊. De mister sig selv i en vis grad, de skaber en parentes,

et øjeblik i tid, hvor der er stadig en mulighed. De deler en tro på̊ muligheden.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SeniorBio på Sicilien' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger