
Uændret pris på de kommunale parkeringspladser
27. marts 2017 - kl. 6:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I år starter betalingssæsonen i Skagen op fra og med mandag d. 3. april og så skal der ellers betales frem til og med søndag d. 22. oktober, hvor skolebørnenes efterårsferie slutter.
Tidsintervallet for betaling er alle dage fra kl. 09.00 til kl. 18.00 (mandag-fredag, lørdage, søn- og helligdage).
Sidste år i juni måned blev timeprisen nedsat med kr. 2,- til kr. 11,- og denne takst er også uændret i indeværende betalingssæson.
På alle betalingspladser kan der betales med danske mønter, euromønter, mobiltelefon og kreditkort. Den købte billet kan anvendes på alle betalingspladser og har man foretaget betaling ved brug af kreditkort er der mulighed for at tjekke betalingen ud på en hvilken som helst automat/p-plads.
I de foregående sæsoner har vi kun haft easypark som udbyder af mobiltelefonbetaling. Fra i år er der også mulighed for at anvende Cale/WayToPark.
Der bliver i øjeblikket etableret ny parkeringsplads mellem Det Grå Fyr og vejrstationen. Dette bliver også en betalingsplads, der vil blive omfattet af samme betalingsvilkår som på de øvrige betalingspladser.
3 kommentarer til “Uændret pris på de kommunale parkeringspladser” under annoncerne.
Hej Henning Lyk.
Hvilket parti stiller du op for?
Det må være en målsætning i det nye byråd, at Skawboer ikke skal betale mere for at handle i byen end Frederikshavnere. Begrundelsen for parkerings afgifter er sikkert at kunne styre parkering i Skagen. Da det er turister, der belaster, bør Skawboer have frikort til P-pladser, LIGERET for alle kommunens beboere. Kan klares meget simpelt med et frikort af en eller anden slags til bilens forrude.
Efter min mening er det total gak gak, at de fastboende der er tilbage efter den famøse sammenlægning med byen 40 km syd for Skagen, skal betale for, at handle ind i deres by? lad de få tilbageværende skagboer få et frikort eller et gratis parkerings kort – nok er nok.