Bofællesskabet søger nye besøgsvenner

Stella Andersen og Jes Larsen spiller gerne PlayStation sammen

Bofællesskabet søger nye besøgsvenner

29. marts 2017 - kl. 14:09 - af

– Når jeg er ude som besøgsven oplever jeg en positivitet, som ingen andre formår at give mig, fortæller Stella Andersen, der er besøgsven i Bofællesskabet på Kirkevej 25 i Skagen.

I Bofællesskaberne for voksne udviklingshæmmede i Frederikshavn Kommune kan du blive frivillig besøgsven. Dette kan du høre mere om til info-mødet d. 6. april. Kl 16.-17.30 i Skagen på Kirkevej 25.

Stella er en af de omkring 35 besøgsvenner i Bofællesskaberne. Stella fortæller, at hun ved at være besøgsven har fået en ny måde at anskue verden på, som giver hende et stort smil på læben. Stella er blevet ven med Jes Graven Larsen igennem Bofællesskabernes initiativ. Når de to venner ses, går de oftest på biblioteket eller spiller PlayStation sammen. Sidste år inviterede Jes også Stella til at komme for at høre ham spille med bandet Wok’n Woll på Bryghuset. Stella husker, hvor glad Jes blev for, at hun kom og hvor varm denne glæde gjorde hende om hjertet.

– For beboerne handler det om, at have en ven at være sammen med og gøre ting sammen med – en ven man glæder sig til at se og til at se igen, fortæller Annemette Mortensen, leder af Bofællesskaberne i Frederikshavn Kommune.

Man kan lave mange forskellige ting sammen, fortsætter Rikke Jacobsen, som også er frivillig besøgsven i Skagen. Samme med Erik Nielsen cykler hun rundt til en masse oplevelser i Skagen og går bl.a. på café. Hvis vejret er dårligt, hygger de i Eriks lejlighed med Mariekiks og kaffe, mens de ser en god film.

En af de ting, der har særlig betydning for Rikke ved at være besøgsven, er den glæde, hun giver et andet menneske blot ved at tilbyde sit venskab. Glæden er også central i de venskaber Uffe Skødt har fået med Kim Würtz-Jensen og Ejnar Mogensen. En glæde som på alle måder er gengældt, slår Uffe fast.

Uffe laver vidt forskellige ting med de to mænd. Uffe og Ejnar deler deres passion for modeltog og går gerne på museer og til koncert sammen, mens Uffe og Kim ofte er hjemme i Bofællesskabet, hvor de bl.a. hygger sig med yatzy og badminton på gangen. Kim har lært Uffe, som ellers er en erfaren badmintonspiller, en helt ny teknik, fortæller Uffe med et smil.

– Lige nu søger flere af vores udviklingshæmmede medborgere på Kirkevej 25 venskaber med frivillige besøgsvenner til en tur på mountainbike, en is på havnen eller til stille sysler i hjemmet, fortæller Annemette Mortensen.

– Har du lysten og et par timer en gang i mellem, så skal venskaberne nok blomstre, slutter hun.

Hvis du vil vide mere:

Kom til info-møde

Tid: Torsdag d. 6. april kl 16-17:30 på

Sted: Kirkevej 25, Skagen

Du kan også kontakte projektkoordinator:

Ulla Hariet Jensen på tlf.: 2429 4329 eller mail: ulhj@frederikshavn.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bofællesskabet søger nye besøgsvenner' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger