
Ny Café åbner Skærtorsdag
3. april 2017 - kl. 13:24 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Café Skagen åbner på Banegården ”tæt på sporet” torsdag den 13. april kl. 10:00.
Til åbningsfesten kommer Jens-Christian Wandt og synger et par gode sange, så vi får stemningen helt i top, fortæller Christian Lindahl, som håber på at hele parkeringspladsen er fyldt med Skagboer og turister, der bare vil ind og købe fiskefrikadeller, gode fiskespecialiteter, håndlavede sandwich, håndlavede rugbrøds madder, madpakker, en øl eller en vand samt kaffe eller the mv.
Café Skagen vil have alle lækkerier og lytter gerne til kundernes ønsker. Lidt vin og bjesk kan også fås.
Når caféen står helt klar vil den fremstå som noget helt unikt og holdt I 70-er stil. Og noget helt enestående: Netop den væg I ser på billederne i artiklen har sin egen historie: “Vores væg bag skranken er lavet af små forskelligfarvede fliser i tilfældige opsætninger. Og heri er der indsat 8 håndmalede fliser af kunstneren Orla Lundholm (Gentofte), som har en stor mængde udstillinger på mange kendte museer i Danmark og solgt til Danske Bank samt internationale møbelfabrikker. Kunstneren Orla Lundholm vil personligt være til stede ved åbningen! På gensyn! Jeg glæder mig til at se jer alle” slutter Christian!
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny Café åbner Skærtorsdag' til en bekendt