Nye dage for indsamling af affald

Nye dage for indsamling af affald

4. april 2017 - kl. 6:50 - af

Fra starten af april omlægger Forsyningen indsamlingen af renovation. Det betyder, at der kan ske skift i, på hvilke dage skraldemanden tømmer affaldsbeholdere og papircontainere.

”Ændringerne sker for at forberede fremtidens renovationsindsamling, hvor vi skal indsamle mere sorteret affald”, fortæller direktør for Frederikshavn Affald A/S, Tore Vedelsdal. ”I nogle områder af Frederikshavn Kommune vil vi fremover indsamle restaffald og papiraffald på den samme dag. Vi gør det for at få mest muligt udbytte af indsamlingen. Bilerne er allerede 2-delte, så renovation og papiraffald holdes adskilt”, fortsætter Tore Vedelsdal.

Hvis skraldemanden ikke kommer på de sædvanlige dage, bedes du afvente i 1-2 dage. Ved de husstande, der bliver berørt af omlægningen, vil skraldemanden lægge en seddel i postkassen.

Har du papircontainer, beder vi dig fremover om at placere denne sammen med affaldsbeholderen på tømningsdagen.

 

10 kommentarer til “Nye dage for indsamling af affald” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

10 kommentarer til “Nye dage for indsamling af affald”

  • Hvorfor skal skraldemændene dog have ros ?
    De udfører – og skal jo bare udføre – deres
    job med at skaffe os af med affaldet.
    Det får de deres hyre for.
    Og det er sgu´ da ikke raketvidenskab at gøre det på en ordentlig måde.
    Masser af mennesker – ja, langt de fleste udfører deres job dag ud og dag ind, uden at få ros.

  • Poul-Erik Andersen Ålbæk

    Min kommentar gik ikke på skraldemændende, de passer deres arbejde til UG. Min kritik gik på forsyningen, som ikke havde informeret os om omlægningen af ruterne. På deres hjemmeside og på netaviserne stod der 1-2 dage, for vores vedkommende bliver det 4 dage, hvis de kommer i morgen. Det er for lavt et informationsniveau.

  • Skraldemændene gør et kæmpe stykke arbejde, og alligevel farer folk i blækhuset, så snart man ikke lige har fået tømt i samme sekund som de foregående 25 år.

    Det må da om noget bevise vigtigheden i at rose vores skraldmænd. Noget som vi alle nok ofte glemmer at gøre.

    Jeg er jublende glad for deres gode service, og det fine humør de altid er i, uanset om det er koldt, for varmt, regnvejr eller sne.

  • Hold da op hvor er vi forkælet vi brokker os hvis vi ikke lige for tømt samme dag og samme tid ,vi har nogle flinke skraldemænd,hatten af for dem .

  • Yes vi fik tømt tirsdag morgen som vi plejer, det hele blev sat på plads som det plejer. Jeg er så lettet, at jeg også har fået tid til at køre på lossepladsen.
    En stor tak til skraldemanden for at tømme hos mig tirsdag, husk nu at lukke porten fremover hos Karin Nordmann. De gode skraldemænd skal nok ikke synge i Skagen for så bliver det helt sikkert også et problem med støjen. At dele blomster ud vil sikkert også blive et problem for visse personer. Husk engang imellem at sætte lidt drikkevare (sodavand) ud til skraldemanden.

  • Ø-boer er har altid været en smule enfoldige 😉

  • claus vede andersen

    Du store kineser ,det er nogle voldsomme problemer folk de har,hvis det er en katastrofe at tømningen af ens affald ,er flyttet et døgn ,så har man sku da for lidt at tage sig .Brug noget af alt den fritid til at køre på lossepladsen i stedet for at side inde og brokke sig.

  • Poul-Erik Andersen Ålbæk

    Vi har ikke fået tømt vores affald onsdag kl. 13.14, plejer at få tømt tirsdag morgen. Hvorfor har man ikke lagt disse informationer i postkassen ugen før?
    Havde vi vist omlægningen, havde vi nok disponeret vores affald på en anden måde, nu er sækken bare fyldt op. Håber det hele vil lykkes.

  • Ja så er det noget andet med de gode skraldemænd i Gdansk de går rundt og synger en sagte sang mens de deler blomster ud og ikke mindst så lukker de lågen.

  • Karin Nordmann

    De stakkels overbebyrdede skraldemænd!
    Hos os kan de næppe sætte hverken papircontainer eller affaldscontainer på plads efter tømning.
    De løber ud af porten, som heller ikke bliver lukket!
    Hvordan mon de får tid til brevet i postkassen!

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nye dage for indsamling af affald' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger