
Aksel Groth fylder 70 år
8. april 2017 - kl. 6:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Advokat Aksel Groth fylder, tirsdag den 11. april 2017, 70 år.
Han er opvokset i Aalborg og har gået på Ryesgade Skole og Aalborghus Gymnasium, hvorfra han blev student i 1966. Aksel Groth blev cand. jur. fra Aarhus Universitet i 1976, hvor han blev advokatfuldmægtig i Skagen.
Han har siden boet i Skagen og været beskæftiget som selvstændig advokat siden 1980 og har efterfølgende deltaget i flere fusioner indenfor branchen. I dag er han partner i advokatfirmaet HjulmandKaptain og deltager fra HjulmandKaptains kontor i Hjørring.
Aksel Groth fik i 1980 møderet for landsret, i 1984 fik han beneficium som beskikket forsvarsadvokat og i 1988 møderet for Højesteret.
Han har gennem årene haft sæde i en del bestyrelser, såvel erhvervsmæssigt som i foreningsregi. I 1999 blev han udnævnt til svensk konsul.
Han har været medlem af Skagen Rotary Klub siden 1987 og var præsident i 1992-1993.
Fritiden bruges til golf, storbyferie, vin og gastronomi.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Aksel Groth fylder 70 år' til en bekendt