
Filmen Patriots Day handler om bombeangrebet på Boston Marathon i 2013 og jagten på bombemændene. Her en scene fra filmen.
To sider af Amerika
10. april 2017 - kl. 5:24 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bio har i næste uge premiere på to film, som begge er inspireret af virkelige hændelser i USA.
Tirsdag 18. april gælder det filmen Patriots Day.
Det er den dramatiske beretning om terrorangrebet under Boston Marathon i 2013, den efterfølgende menneskejagt og de ekstraordinære eftervirkninger.
Efter terrorangrebet slutter politibetjenten Tommy Saunders (Mark Wahlberg) sig sammen med overlevende, beredskabsfolk og efterforskere i et kapløb mod tiden, for at fange bombemændene før de slår til igen.
Filmen følger desuden special agent Richard Deslauriers (Kevin Bacon), politikommissær Ed Davis(John Goodman) og betjent Jeffrey Puglieses (J.K. Simmons) og deres historier flettes sammen i en intens, spændingsmættet og dramatisk fortælling om dagene omkring terrorangrebet og den menneskejagt, der fik hele verden til at holde vejret.
Slaveoprør
Torsdag 20.april er der premiere på The Birth of a Nation, som er baseret på̊ den sande historie om Nat Turner – en slavebundet mand, der endte med at lede et stort slaveoprør i 1831 i Virginia.
Nat Turner (Nate Parker) lærer fra en tidlig alder at læse. En evne han udvikler med stor passion, og Nat ender også̊ med at blive prædikant for de andre slaver på̊ farmen, hvor han arbejder.
Da hans finansielt udfordrede ejer Samuel Turner (Armie Hammer) accepterer et tilbud om at lade Nat prædike for andre uregerlige slaver, bliver Nat vidne til talrige forfærdeligheder begået mod slaverne.
Det sætter ham i gang med at forme et oprør, som han håber kan lede slaverne mod friheden.
Filmen tog både publikum og anmelderne med storm, da den havde premiere på Sundance Filmfestival fjor.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'To sider af Amerika' til en bekendt