
Hvordan er verden vigtig for Frederikshavn Kommune?
20. april 2017 - kl. 12:07 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det holdt borgmester Birgit S. Hansen her til formiddag et oplæg om for over halvfjerds unge europæere.
De unge er mellem 15 og 25 år, og på besøg i Frederikshavn i dag. Det er Frederikshavn Handelsskole, der er værter for de internationale elever, og anledningen er, at skolen deltager i et Erasmus projekt om handel.
Efter en god frokost skal eleverne nu ud og prøve deres handelstalent af. Idéen er, at de vil lave et internationalt marked på Fisketorvet i Frederikshavn, hvor eleverne skal sælge varer fra deres egne lande, Aloe Vera fra Grand Canaria, belgiske kager og så videre.
Ud over Spanien og Belgien kommer eleverne også fra Østrig, og sammen med de danske elever fik de på Rådhuset i Frederikshavn en indføring i kommunens fire vækstspor, fødevarer, energi, turisme og det maritime, og forklaringen på, hvorfor de i høj grad alle medvirker til, at Frederikshavn Kommune er vigtig for verden. Og omvendt.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hvordan er verden vigtig for Frederikshavn Kommune?' til en bekendt