
Mr Dean og The rebels.
Blues og Rockabilly på Bryghuset
21. april 2017 - kl. 9:28 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Bryghuset er Skagens musiksted og vi har hver weekend, hele året live musik med fri entre.
Fredag er det typisk til fyraften, hvor Du kan mødes med venner, arbejdskollegaer, familie m.m., til et par hyggelige timer med godt øl og høj stemning.
Lørdag eftermiddag er der basis for en god frokost inden bandet går på scenen kl. 15.00, så man er mæt og klar til et par gode timer med fed musik.
I denne weekend får Bryghuset besøg af Nellie BM som får hjælp af Søren Ahlgren og De underholder med lækker sydstats blues.
Niels Børsting Mikkelsen kaldet Nellie er ny solist på den danske blues scene.
Med råt udtryk og stor indlevelse indtager han scenen. Dette giver en stemning som når helt ud til publikum.
Nellie spiller en blanding af egne sange og fortolkninger af gamle kunstnere som Robert Johnson, Skip James mfl. Nellie´s egne numre, som primært er inspireret af nyere blues kunstnere som Rory Gallagher og Peter Green, går godt i spænd med de gamle klassikere.
Lørdag er det Mr Dean og The Rebels om spiller Cool 60’er Rockabilly.
Mr. Dean & The Rebels spiller flere af de store hits fra 50’erne, fra kunstnere som Elvis Presley, Chuck Berry, Eddie Cochran, Carl Perkins, Buddy Holly og mange flere, men der er også gjort en indsats for at finde ”glemt” materiale, som på den måde kan puste nyt liv i genren, og gøre oplevelsen om muligt endnu mere autentisk.
Mr. Dean & The Rebels sætter en ære i at levere en levende, medrivende og ikke mindst energifyldt optræden, som kan få selv den mest stivbenede onkel på dansegulvet.
Smuglyt her:
https://www.youtube.com/watch?v=0eIt2pxETDE
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Blues og Rockabilly på Bryghuset' til en bekendt