
I en scene fra filmen ses her Rebecca Ferguson.
Biografen på mission i rummet
30. april 2017 - kl. 6:02 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bio har torsdag i næste uge, 4. maj, premiere på drama-filmen Life.
Filmen fortæller historien om seks besætningsmedlemmer på rumskibet International Space Station i en nær fremtid.
Besætningen er på nippet til at gøre en af de vigtigste opdagelser i menneskets historie – det første bevis på, at der findes liv på Mars.
Da besætningen går i gang med deres undersøgelser, får deres metoder imidlertid utilsigtede konsekvenser, for livsformen viser sig at være langt mere intelligent, end nogen havde forventet.
Det viser sig, at den livsform, de har fundet, var den direkte årsag til udslettelsen af alt liv på Mars, og nu truer den ikke alene alt liv på rumstationen, men også alt liv på Jorden, hvis ikke mandskabet kan finde en endegyldig løsning til at eliminere den altudslettende livsform.
Life er instrueret af Daniel Espinosa, og i rollerne som de modige astronauter ses blandt andre Jake Gyllenhaal, Rebecca Ferguson og Ryan Reynolds.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Biografen på mission i rummet' til en bekendt